Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘KPop Demon Hunters’ tager på verdensturne

‘KPop Demon Hunters’ tager på verdensturne

17/05/2026 | Flixfilm

kpop demon hunters

‘KPop Demon Hunters’ tager på en verdensomspændende koncertturné.

Nyheden blev afsløret under en stor Netflix-præsentation i New York, hvor streamingtjenesten samtidig lovede, at fans kommer endnu tættere på både karaktererne og musikken fra det populære univers.

Netflix beskriver koncertturnéen som en “liveoplevelse”, der vil bringe elementer fra filmen til live på spektakulær vis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ikke offentliggjort konkrete byer eller datoer, men en officiel venteliste er allerede åbnet, hvor fans kan tilmelde sig for at modtage information om billetter og kommende shows.

Der er foreløbigt sluppet meget få detaljer ud om selve showet – herunder hvem der skal stå på scenen – men mon ikke Huntrix og Saja Boys dukker op i en eller anden form.

Det er endnu ikke blevet annonceret, om turnéen kommer til Danmark, men animationsfilmen har flere gange været blandt de mest sete titler på Netflix herhjemme. Så mon ikke mange danske fans også ville være klar til at købe billet hvis koncerten kommer til Danmark?!

Turnéen bliver produceret i samarbejde med koncertgiganten AEG Presents.

‘KPop Demon Hunters’ blev et gigantisk Netflix-hit

‘KPop Demon Hunters’ er den mest populære film på streamingtjenesten nogensinde.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører titel på ny Tarantino-film med Brad Pitt

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen havde premiere i juni 2025 og udviklede sig hurtigt til et globalt fænomen med mere end 325 millioner views i løbet af de første 91 dage på streamingtjenesten.

Netflix fortæller desuden, at filmens succes blandt andet førte til fællessang, Halloween-kostumer og endda en markant stigning i flybookinger til Sydkorea.

Hvad handler ‘KPop Demon Hunters’ om?

‘KPop Demon Hunters’ følger K-pop-gruppen Huntrix bestående af Rumi, Mira og Zoey, som lever et dobbeltliv som dæmonjægere.

Mens gruppen optræder foran tusindvis af fans, kæmper medlemmerne samtidig mod overnaturlige trusler, der truer verden.

Deres største fjende viser sig dog at være et rivaliserende boyband, som i virkeligheden består af dæmoner forklædt som popidoler.

Se ‘KPop Demon Hunters‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/09 Madklubben (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en af deres egne bliver dræbt i en husbrand, tvinges fire perfekte par til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad de troede, de vidste om hinanden.

Fem år efter ASK-bureauets lukning mister førstegangsinstruktøren Andréa sin bedste skuespiller blot få dage før filmoptagelserne, og hun må samle sit gamle team.

10/09 Crew Girl (Sæson 1)
(Sæson 1)

Efter en familieskandale flytter den unge roer Teagan Tao til en lille by og kommer med på en eliteskoles drengehold, hvilket udløser både rivalisering og tiltrækning.

10/09 Chumbak (Sæson 1)
(Sæson 1)

Fem skæve familier deler hverdagen som naboer i Chumbak Colony, hvor kaotiske konflikter og skøre påfund gør hver dag til et nyt kapitel.


Se alle nye film og tv-serier