Kvinden, der parterede sin mand, bliver til Netflix-filmen ‘Elize: En kvindes skygger’
17/07/2026 | Flixfilm
Netflix har offentliggjort den første trailer til den kommende brasilianske thriller ‘Elize: En kvindes skygger’ aka ‘Elize: Shadows of a Woman’, som får premiere på streamingtjenesten den 22. juli.
Filmen er inspireret af den virkelige sag om Elize Matsunaga, der i 2012 dræbte og parterede sin mand i parrets lejlighed.
Sagen rystede Brasilien og blev senere skildret i dokumentarserien ‘Elize Matsunaga: Once Upon a Crime’, som også kan streames på Netflix.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se traileren nederst i artiklen.
I den nye spillefilm spilles hovedrollen af Lorena Comparato, mens Henrique Kimura, Miwa Yanagizawa, Julia Shimura og Denise Weinberg også medvirker.
‘Elize: Shadows of a Woman’ beskrives som en psykologisk thriller, der udforsker Elizes historie, det turbulente forhold til hendes mand og de valg, som førte frem til den brutale forbrydelse.
Sagen om Elize Matsunaga vakte enorm opsigt i Brasilien i 2012. Elize tilstod at have dræbt sin mand, forretningsmanden Marcos Matsunaga, hvorefter hun parterede hans lig for at skjule forbrydelsen. Under retssagen forklarede hun, at drabet skete efter en konfrontation om hans utroskab, mens anklagemyndigheden mente, at der var tale om et planlagt drab. Elize Matsunaga blev i 2016 idømt 19 års fængsel.
Filmen er instrueret af Felipe Vellas (‘Criminal Code’) og skrevet af Raphael Montes (‘Good Morning, Verônica’) i samarbejde med Mariana Torres.
Artiklen fortsætter under annoncen
– “Dette er ikke blot en film om en forbrydelse. Vi ønskede at fortælle en historie, der også får folk til at tænke. Målet var at skabe en samtale om vold – hvad var det, der førte Elize til at begå en så brutal handling?” siger manuskriptforfatter Raphael Montes i en pressemeddelese.
Montes og medforfatter Mariana Torres ønskede samtidig at skildre Elize Matsunaga som en kompleks person frem for blot at fokusere på selve forbrydelsen.
Se ‘Elize: En kvindes skygger’ på Netflix Danmark fra den 22. juli.























