Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Lupin’ vender tilbage

‘Lupin’ vender tilbage

19/11/2021 | Flixfilm

lupin saeson 3

Netflix er netop gået igang med at lave tredje fortsættelse til den franske spændings-serie ‘Lupin’, som har været et af årets helt store streaminghits.

Det meddeler Netflix på de sociale medier.

Første sæson, som blev set af flere end 70 millioner husstande i løbet af den første måned, blev streamingtjenestens første verdensomspændende streaming-hit i 2021. Sæson 1 landede nemlig i begyndelsen af januar, men sæson 2 i starten af sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

En stor succes skal der som bekendt koges suppe på og derfor kunne Netflix også kort efter premiere på anden sæson afsløre, at en trejde sæson var under udvikling. Afsløring skete dog ved et tilfælde.

Med optagelserne i fuld gang skal vi sandsynligvis ikke vente længe på at få et gensyn med gentlemantyven Assane Diop, som i de første sæsoner drog ud for at hævne sin far, der blev snydt af en velhavende familie og uretfærdigt dømt for en forbrydelse, han ikke havde begået.

Historien blev godt og vel rundet af med sæson 2, så det bliver spændende hvorledes trejde sæson udvikler sig.

LÆS OGSÅ:  'The Diplomat' vender tilbage med sæson 5 på Netflix

I hovedrollen ses den prisvindende skuespiller Omar Sy, som nok bedst kendes fra den franske film ‘De urørlige’ (‘The Intouchables’), der blev et stort hit over hele verden. Foruden medvirker også Nicole Garcia (‘Who You Think I Am)’, Clotilde Hesme (‘Chocolat’), Ludivine Sagnier (‘The New Pope’), Antoine Gouy (‘Budapest’) og Soufiane Guerrab (‘School Life’).

Omar Sy og ‘Lupin’-holdet har dog også andet at se til, da de netop nu også er ved at lave en opfølger til actionkomedien ‘On the Other Side of the Tracks’ fra 2012.

Se første sæson af ‘Lupin‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier