Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » ‘Making a Murderer’ er snart tilbage med nye afsløringer

‘Making a Murderer’ er snart tilbage med nye afsløringer

25/09/2018 | Ingen kommentarer

Netflix er klar med den længe ventede 2’er af den anmelderroste og Emmy Award-vindende dokumentarserie ‘Making a Murderer’, som følger den uforudsigelige rejse for Steven Avery, fra DNA-frikendelse til han bliver dømt for mord.

‘Making a Murderer’ sæson 2 har premiere på Netflix Danmark den 19. oktober.

De Emmy Award-vindende filmskabere Laura Ricciardi og Moira Demos er taget tilbage til Midtvesten, hvor de har fået eksklusiv adgang til Steven Avery og hans nevø Brendan Dassey (som også er blevet sagsøgt), deres familier og det juridiske hold som kæmper for retfærdighed på deres vegne.

I løbet af de 10 nye episoder giver Making a Murderer del 2 et særligt indblik i forløbet efter, at Steven Avery er blevet dømt, og vi kommer helt tæt på, når den følelsesmæssigt tunge proces begynder at sætte sine spor hos de involverede.

“Steven og Brendan, deres familier og deres team af jurister og efterforskere har endnu engang givet os mulighed for at få indblik i det komplekse amerikanske strafferetssystem,” siger ledende producere, forfattere og instruktører Laura Ricciardi og Moira Demos.

“På baggrund af del 1, som dokumenterede de anklagedes erfaringer, har vi i del 2 sat fokus på de dømte og fængsledes erfaringer. De to mænd har hver især modtaget en livstidsdom for forbrydelser, de fastholder, de ikke har begået. Vi glæder os til at kunne dele denne nye del af rejsen med seerne.”

I del 2 introduceres seerne for Kathleen Zellner, Averys ihærdige advokat, som håndterer hans sag efter domsafsigelsen. Zellner kæmper for at bevise, at Avery fejlagtigt blev dømt, og vi bevidner hendes indædte kamp for at vinde hans frihed tilbage. Ricciardi og Demos følger Zellner, som har fået omstødt flere fejlagtige domsafsigelser end nogen anden privat advokat i USA, imens hun utrætteligt arbejder på sagen og afslører uventede beviser, som kan afsløre, hvad der kan være sket med Teresa Halbac og hvordan og hvorfor juryen dømte Steven for hendes mord.

Ricciardi og Demos følger også Dasseys advokater, Laura Nirider og Steven Drizin fra Northwestern Universitetscenter Center For Fejlagtig Domsafsigelse Blandt Mindreårige, når de kæmper i den føderale domstol for at bevise, at deres klients tilståelse var ufrivillig – en kamp, der tidligere tog Brendans sag helt til Højesteret.

Se ‘Making a Murderer‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra 19. oktober.



    Skriv kommentar


Telmore