Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Matt Damon afslører: Netflix vil have action fra start

Matt Damon afslører: Netflix vil have action fra start

19/01/2026 | Flixfilm

matt damon rip

Matt Damon og Ben Affleck er netop nu aktuelle i actionfilmen ‘The Rip’, som havde eksklusiv premiere på Netflix den 16. januar.

I forbindelse med promoveringen af filmen var de to Hollywood-stjerner en tur forbi podcasten ‘The Joe Rogan Experience’, hvor de fortæller, at det er lidt anderledes at lave en film til Netflix end til biografen.

I interviewet fortæller Matt Damon, at Netflix er meget opmærksom på, at mange seere sidder med mobilen i hånden, mens de ser film.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor bliver filmskabere ofte opfordret til at gentage vigtige plotpointer “tre eller fire gange” undervejs, så publikum ikke mister tråden, fordi Netflix ved, at mange kun følger sporadisk med.

Han forklarer også, at streamingtjenester ofte ønsker, at store actionscener placeres meget tidligt i filmen – gerne allerede inden for de første fem minutter – for at fastholde seernes opmærksomhed.

Det er et brud med den klassiske Hollywood-model, hvor den største og dyreste actionscene typisk gemmes til slutningen.

Ben Affleck er dog i podcasten hurtig til at påpege, at denne model ikke er den eneste vej til succes på Netflix. Han fremhæver den nylige Netflix-succes ‘Adolescence’ som et eksempel på en serie, der netop ikke følger disse “regler”, hvilket Damon dog også anerkender, skriver The Variety baseret på podcasten.

LÆS OGSÅ:  Mike Tyson går på scenen med nyt stand-up show på Netflix

Hele interviewet med Matt Damon og Ben Affleck i ‘The Joe Rogan Experience’ kan ses her.

I den højspændte thriller ‘The Rip’, som er inspireret af virkelige hændelser, stiger spændingerne, og tilliden svinder, da fem politibetjente finder millioner i kontanter under en husransagning.

Se ‘The Rip’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.


Se alle nye film og tv-serier