Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Menendez-brødrene fortæller sandheden i ny Netflix-dokumentar

Menendez-brødrene fortæller sandheden i ny Netflix-dokumentar

01/10/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har i øjeblikket stor succes med dramaserien ‘Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez‘, som skildrer sagen om de to brødre, Lyle og Erik Menendez, der blev dømt for mordene på deres forældre, José og Mary Louise “Kitty” Menendez i 1989.

Men fortæller dramaserien hele sandheden?

Det bliver vi klogere på når Netflix den 7. oktober har premiere på dokumentarfilm ‘The Menendez Brothers’, hvor brødrene efter 30 år taler ud om den chokerende forbrydelse og efterfølgende retssag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se en trailer til dokumentaren nederst i artiklen.

Da Erik og Lyle Menendez blev fundet skyldige i det brutale mord på deres forældre, fulgte hele verden med. Familien var en fast del af Beverly Hills’ high society, men blev hurtigt en sensation i sladderpressen: Aviserne var fyldt med historier, og timevis af tv-kommentarer blev sendt, der diskuterede brødrenes forbrydelser.

I dokumentaren ‘The Menendez Brothers’, dykker instruktør Alejandro Hartmann ned i årtiers materiale om forbrydelsen og den efterfølgende retssag. Hvad der fremkommer, giver måske ikke svar på de mange spørgsmål, der stadig omgiver sagen, men det præsenterer en ny vinkel – nemlig brødrenes egen.

LÆS OGSÅ:   Mordserien 'The Residence' får kniven af Netflix

Erik og Lyle Menendez blev begge interviewet til filmen, som også indeholder nye interviews med deres kusine Diane Vander Molen og anklager Pamela Bozanich.

Brødrene har hele tiden fastholdt at årsagen til mordene var årelang følelsesmæssig og seksuel misbrug fra deres forældre. Dog argumenterede anklagerne for, at deres motiv var at få fat i familiens formue.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dramaserien ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ er skabt af Ryan Murphy (‘American Horror Story’) og er en fortsættelse til det verdensomspændende streaminghit ‘Monster’ om seriemorderen Jeffrey Dahmer.

‘The Menendez Brothers’ kan streames på Netflix Danmark fra mandag den 7. oktober, mens at ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story‘ kan steames nu!


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/07 Too Much (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en newyorker med hjertesorg flytter til London i håb om at finde kærligheden, falder hun for en indiemusiker, som er alt andet end en typisk romantisk helt.

10/07 Brick

Da en mystisk mur omslutter deres boligblok hen over natten, bliver Tim og Olivia nødt til at gå sammen med deres naboer for at finde en vej ud.

10/07 De syv små bjørne (Sæson 1)
(Sæson 1)

Glem de syv små dværge – her kommer de syv små bjørne! Denne elskværdige gruppe pelsklumper giver de klassiske eventyr, du troede, du kendte, et plysset tvist.

10/07 Offroad (Sæson 1)
(Sæson 1)

Skuespillerne Lior Raz (Fauda) og Rotem Sela (A Body That Works) udforsker Centralasiens kultur og skønhed, og undervejs sættes deres venskab på prøve.


Se alle nye film og tv-serier