Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Michael Bay laver nyt actionbrag til Netflix

Michael Bay laver nyt actionbrag til Netflix

23/05/2018 | Flixfilm

‘Six Underground’ er navnet på den næste svinedyre storfilm fra streamingtjenesten Netflix. Den kommende action-thriller vil blive instrueret af den legendariske katastrofe- og action-instruktør Michael Bay (‘Transformers’) og have Ryan Reynolds (‘Deadpool’) i hovedrollen.

Manuskriptet er desuden udviklet af Paul Wernick og Rhett Reese, som også er hovederne bag ‘Deadpool’ og ‘Deadpool 2’.

Det oplyser streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse.

Plottet til den kommende storfilm er ikke blevet afsløret, men det amerikanske medie Deadline mener at vide, at ‘Six Underground’ bliver “høj på testosteron”, hvilket heller ikke vil overraske når Michael Bay er instruktør på filmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Bay er en af de mest kommercielt succesfulde instruktører i verden og fik slået sit navn fast allerede ved debutfilm ‘Bad Boys’, mens ‘Armageddon’ og naturligvis ‘Transformers’-filmene blot har været med til at cementere hans navn yderligere.

I ‘Six Underground’ bliver skuespilleren Ryan Reynolds samlet med holdet bag ‘Deadpool’ igen, da de som tidligere nævnt også står bag manuskriptet på den kommende film fra Netflix. ‘Deadpool’, der er den mest indbringende R-rated film nogensinde, blev i øvrigt også Ryan Reynolds helt store offentligge gennembrud.

LÆS OGSÅ:  Netflix viser ny dansk film med Trine Dyrholm og Hollywood-stjernen Christian Slater

‘Six Underground’ har angiveligt et budget på $150 mio, hvilket er noget mere end eventyrfilmen ‘Bright’ med Will Smith, Joel Edgerton og Noomi Rapace, som havde premiere den 22. december 2017.

Optagelserne begynder til sommer, mens ‘Six Underground’ får eksklusiv verdenspremiere på Netflix i 2019.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.


Se alle nye film og tv-serier