Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Mike Flanagan kaster sig over ny Netflix-gyser

Mike Flanagan kaster sig over ny Netflix-gyser

07/10/2021 | Flixfilm

mike flanagan midnight club Fall of the House of Usher

Skaberen af ‘Midnight Mass‘, ‘The Haunting of Bly Manor‘ og ‘The Haunting of Hill House‘, Mike Flanagan, har fundet sit næste gyserprojekt for streamingtjenesten Netflix.

Der er tale om mini-serien ‘The Fall of the House of Usher’, som er baseret på en novelle af Edgar Allan Poe fra 1839.

Plottet er stadig ukendt, men historien byder på galskab, familie, isolation og identitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

‘The Fall of the House of Usher’ bliver på i alt 8 episoder og vil ikke have forbindelse til nogen af Flanagans tidligere serier.

Efter serie-hittet ‘Midnight Mass’ var det næsten stensikkert at instruktør Mike Flanagan ville få tilbuddet om atter at lave en serie til streamingtjenesten. Han har nemlig ikke lavet andet end hits til Netflix – omend ‘The Haunting of Bly Manor’ ikke var så stort som ‘Hill House’.

LÆS OGSÅ:   Dansk instruktør laver Netflix-film om Unabomberen med Russell Crowe

Før premieren på ‘Midnight Mass’ blev Flanagan i øvrigt tilbudt at lave endnu en serie til Netflix. Dermed er der hele to nye serier på vej fra gyserinstruktøren.

Inden ‘The Fall of the House of Usher’ rammer Netflix, er der derfor premiere på ‘The Midnight Club’, som handler om syv uhelbredeligt syge, der mødes om natten på det hospice de bor for at fortælle gyserhistorier til hinanden.

Optagelserne til ‘The Midnight Club’ er allerede i hus og forventes at få premiere på Netflix i begyndelsen af 2022.

‘The Fall of the House of Usher’ lander nok først på streamingtjenesten omkring Halloween 2022 – uden at det dog er blevet bekræftet fra officiel side.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Mike Flanagan kaster sig over ny Netflix-gyser

  1. Jakob Rosengreen - kl. 07:34, 07-10-2021:

    “Der er tale om mini-serien ‘The Fall of the House of Usher’, som er baseret på en novelle af Edgar Allan Poe fra 1983.”
    Ikke helt… den er fra 1839

  2. Flixfilm - kl. 07:42, 07-10-2021:

    Hej Jakob,

    Mange tak. Det er hermed rettet.

Skriv kommentar






Netop tilføjet
12/06 Fubar (Sæson 2)
(Sæson 2)

Da en far og datter opdager, at de begge i hemmelighed arbejder for CIA, bliver en i forvejen farlig undercover-mission til en dysfunktionel familieaffære.

Da hans teenagedatter og hendes veninde viser tegn på at være besat af djævelske kræfter, søger en far hjælp hos en forælder, der kæmpede mod det onde for 50 år siden.

12/06 Tenet

En undercoveragent skal have fat i et mystisk og kraftfuldt våben for at stoppe en tidskrig, der kan ødelægge verden.

Efter en alvorlig lektion om dårlig opførsel tager tre uregerlige seksårige drenge på en kaotisk færd for at udføre den ultimativt gode gerning.


Se alle nye film og tv-serier