Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Mike Tysons vilde liv bliver til Netflix-dokumentar

Mike Tysons vilde liv bliver til Netflix-dokumentar

22/09/2026 | Flixfilm

mike tyson netflix

Netflix er klar med en ny dokumentarserie om en af bokseverdenens mest berømte og kontroversielle skikkelser.

Den firedelte serie ‘TYSON’ går tæt på Mike Tysons liv og karriere – fra en turbulent opvækst i Brooklyn til gennembruddet som verdensmester og den efterfølgende internationale superstjernestatus.

Mike Tyson blev som blot 20-årig den yngste sværvægtsverdensmester nogensinde. Fra 1987 til 1990 var han ubestridt verdensmester i sværvægt og blev kendt som en af de mest frygtede boksere i sin generation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men bag de sportslige triumfer gemmer der sig også en langt mere turbulent historie. ‘TYSON’ kommer blandt andet omkring hans fængsling, økonomiske problemer, misbrug og de kontroverser, der gennem årene har præget både hans karriere og privatliv.

Dokumentarserien følger samtidig Tyson, når han ser tilbage på sit liv og forsøger at gøre status over de valg og konsekvenser, der har været med til at forme hans eftermæle.

Se traileren nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  Den pukkelryggede Quasimodo vender tilbage i ny Netflix-film - Se trailer

‘TYSON’ består af fire episoder på omkring en time hver og indeholder nye interviews med Mike Tyson samt personer fra hans inderkreds og tidligere samarbejdspartnere.

Serien går også tæt på Tysons bemærkelsesværdige comeback. I 2024 vendte han som 58-årig tilbage til bokseringen for at møde Jake Paul i en kamp, der blev den mest streamede live-sportsbegivenhed nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dokumentaren er instrueret af Floyd Russ, som tidligere har stået bag dokumentarprojekter som ‘Untold’ og ‘American Manhunt: The Boston Marathon Bombing’.

‘TYSON’ kan streames på Netflix Danmark den 13. oktober 2026.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier