Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Monsteret fra Firenze’ vender tilbage på Netflix

‘Monsteret fra Firenze’ vender tilbage på Netflix

04/08/2026 | Flixfilm

Monsteret fra Firenze sæson 2

Netflix er ikke færdig med historien om en af Europas mest berygtede uopklarede seriemordssager.

Streamingtjenesten har nemlig sat gang i optagelserne til endnu et kapitel af true crime-serien ‘Monsteret fra Firenze’, der har den internationale titel ‘The Monster Of Florence’, som fik premiere på Netflix sidste år.

Den nye miniserie bliver på tre episoder og fortsætter historien om den såkaldte “Monsteret fra Firenze”, der stod bag en række brutale dobbeltdrab i Toscana mellem 1968 og 1985.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor første kapitel i miniserien tog udgangspunkt i de indledende efterforskninger og de oprindelige mistænkte, retter de nye afsnit fokus mod den mest omdiskuterede person i hele sagen: landmanden Pietro Pacciani.

Pacciani blev i 1994 kendt skyldig i flere af mordene, men dommen blev senere omstødt. Sagen delte den italienske offentlighed, og spørgsmålet om hans skyld er fortsat genstand for debat. Serien vil også dykke ned i de mænd, pressen døbte “Snack Buddies”, som blev mistænkt for at have hjulpet ham.

LÆS OGSÅ:  Netflix dykker ned i mysteriet om den forsvundne Natalee Holloway

Seriens skaber, Stefano Sollima (‘Gomorrah’ og ‘Suburra’), har tidligere fortalt, at planen hele tiden har været at gøre ‘Monsteret fra Firenze’ til en antologiserie, hvor hvert kapitel undersøger en ny teori eller en ny hovedmistænkt i den mere end 30 år lange efterforskning.

Flixfilm anmeldte den første sæson og beskrev den som en ujævnt fortalt true crime-serie, der ikke helt levede op til den fascinerende historie bag sagen. Det bliver derfor spændende at se, om de nye afsnit kan løfte niveauet.

Netflix har endnu ikke offentliggjort, hvornår de tre nye episoder får premiere.

Se ‘Monsteret fra Firenze‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.


Se alle nye film og tv-serier