Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Nancy Wheeler tilbage i mysteriet ‘Stranger Things: One Way or Another’

Nancy Wheeler tilbage i mysteriet ‘Stranger Things: One Way or Another’

06/09/2025 | Flixfilm

Mens vi venter på at sidste sæson af ‘Stranger Things‘ får premiere på Netflix, har streamingtjenesten netop annonceret et nyt gådefuldt mysterium i ‘Stranger Things’-universet.

Den 2. december udkommer romanen ‘Stranger Things: One Way or Another’ med Nancy Wheeler i hovedrollen, hvor hun som reporter ved The Hawkins Post slår sig sammen med sin ven og meddetektiv Robin Buckley for at opklare et uforklarligt fænomen.

Romanen er skrevet af tv- og romanforfatter Caitlin Schneiderhan og foregår efter begivenhederne i ‘Stranger Things’ sæson 4, som havde premiere på Netflix den 7. maj 2022, og følger Nancy og Robin, der kaster sig ud i et nyt mysterium – og de har ingen planer om at stoppe, før de finder sandheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bogen er der gået to måneder siden Vecnas jordskælv ramte Hawkins, og byen kæmper stadig med ødelæggelserne. Nancy Wheeler bruger al sin tid på at jage Vecna, men han undslipper hende gang på gang. Hun tvivler på, om hun overhovedet kan starte på Emerson College til efteråret, når Hawkins stadig er fanget i skyggen fra Upside Down.

Ved dimissionen bemærker Nancy, at klassekammeraten Joey Taft opfører sig mærkeligt. Hun bliver hurtigt overbevist om, at Vecna har fundet et nyt offer.

Sammen med sin veninde og makker Robin Buckley kaster hun sig ud i efterforskningen. Det, de opdager, viser sig at være langt mere omfattende, end de kunne have forestillet sig. Hvorfor bliver folk pludselig syge? Hvem er den fremmede mand, der forfølger Nancy? Og vigtigst af alt – hænger det hele sammen med Upside Down?

LÆS OGSÅ:  Dansk serie er blandt de 120 mest sete titler på Netflix

Nancy og Robin begiver sig ud på en farlig jagt efter sandheden. Men jo mere de afslører, desto mere bliver Nancy fanget i et spind af hemmeligheder og trusler, der kan forhindre hende i nogensinde at slippe væk fra Hawkins.

Romanen kan købes hos Saxo eller hvor man plejer at købe sin bøger fra den 2. december. Eftersom ingen af de tidligere ‘Stranger Things’-bøger er blevet oversat til dansk, må det antages at ‘One Way or Another’ også kun vil kunne købes på engelsk.

Netflix-serien ‘Stranger Things’ er tilbage med sæson 5 den 27. november 2025. Femte sæson, der samtidig er den sidste sæson, deles op i tre dele. Anden del har premiere den 26. december, mens det sidste afsnit lander den 1. januar 2026.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.


Se alle nye film og tv-serier