Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix åbner i Frankrig og Tyskland

Netflix åbner i Frankrig og Tyskland

16/09/2014 | Flixfilm

netflix danmark logoNetflix har i dag lanceret deres filmtjeneste i Tyskland og forleden blev Netflix tilgængelig i Frankrig. Vi gennemgår herunder indhold og funktioner i de nye lande og hvad du kan forvente dig af dem.

Overordnet for Netflix Frankrig og Netflix Tyskland kan det dog nævnes, at udvalget på ingen måde er overvældende. På nuværende tidspunkt lader det til, at den danske Netflix har et større udvalg af film og serier. Det kan dog ændre sig i løbet af de kommende måneder.

Den franske Netflix har et væld af populære serier som vi også kender fra Danmark; Pretty Little Liars, Walking Dead, Sons of Anarchy, men også Fargo, American Horror Story, The Big Band Theory og Penny Dreadful. Det lader umiddelbart ikke til, at de i Frankrig er langt foran vedrørende nye sæsoner og hvis det er tilfældet er der blot tale om en enkelt sæson. Herudover finder man naturligvis et anseeligt udvalg af franske og amerikanske film som The Dark Knight, I Am Legend og Sherlock Holmes. Der er umiddelbart ingen helt nye og kendte film tilgængelig.

I Frankrig synkroniseres de fleste film og serier, men Netflix har valgt også at tilbyde originalsproget, så man kan dermed se de amerikanske film med engelsk tale. Der er dog ingen engelske undertekster da disse kun udbydes på fransk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tyske Netflix lader umiddelbart til, at være den svageste af de to streamingtjenester hvad angår serier. De har alle de populære serier, men sæsonmæssigt er de på samme niveau som Danmark. Det ser dermed bedre ud mht. film hvor de tilbyder Captain America, Thor, Inception og 300.

LÆS OGSÅ:  ‘Bastarden’ med Mads Mikkelsen kommer på Netflix

Ligesom i Frankrig, synkroniseres en stor del af indholdet i Tyskland, men Netflix har også her valgt at tilbyde originalsproget. Man kan dermed roligt kaste sig over den tyske Netflix og forvente engelsk-tale.

Hvis du selv har lyst til, at tage et kig på de nye streamingtjenester, så kan du bruge vores guide, som vi skrev i forbindelse med at få adgang til den hollandske Netflix. Det er nemlig samme fremgangsmåde. Bemærk, hvis du allerede har adgang til Netflix i Danmark så kan du benytte denne konto til at få adgang til Netflix i andre lande.

Få adgang til Netflix Frankrig og Netflix Tyskland her; Link.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 Monster: Historien om Lizzie Borden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

17/09 The Fixers (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret tidligere gangster, slår sig sammen med en smart politikersøn for at håndtere de beskidte hemmeligheder hos vigtige klienter fra begge sider af loven.

17/09 Plastic Beauty (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en dygtig kirurg bliver kastet ud i medicinske skønhedsbehandlinger, afslører hendes sammenstød med en kendislæge grådigheden og begæret bag den glamourøse facade.

17/09 Stranger Things: Tales From ’85 (Sæson 2)
(Sæson 2)

Vinter. Hawkins. 1985. Velkommen tilbage til en by, der flyder med hemmeligheder, og hvor vores kære helte står over for nye mysterier – og en ny type mærkværdigheder.


Se alle nye film og tv-serier