Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører efterfølger til ‘Dahmer’: ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’

Netflix afslører efterfølger til ‘Dahmer’: ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’

21/08/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop løftet sløret for premieredatoen til ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’, som er det næste kapitel i true crime-antologiserien.

Serien kommer som efterfølger til ‘Monster: The Jeffrey Dahmer Story‘, der havde premiere i 2022 og blev en verdensomspændende streamingsucces.

‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ kan streames fra den 19. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har i forlængelse af offentliggørelsen af premieredatoen, udsendt en kort teaser, som kan ses nederst i artiklen.

Krimiserien, som er baseret på en sand historie, skildrer sagen om de to brødre, Lyle og Erik Menendez, der blev dømt for mordene på deres forældre, José og Mary Louise “Kitty” Menendez i 1989.

Under retssagerne påstod brødrene, at årsagen til mordene var årelang følelsesmæssig og seksuel misbrug fra deres forældre. Dog argumenterede anklagerne for, at deres motiv var at få fat i familiens formue.

Lyle og Erik Menendez sidder netop nu fængslet for livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Men hvem er de sande monstre?

Nicholas Chavez (‘General Hospital’) og Cooper Koch (‘Swallowed’) spiller henholdsvis Lyle og Erik, mens at Oscar-vinder Javier Bardem (‘No Country for Old Men’) og Oscar-nominerede Chloë Sevigny (‘Boys Don’t Cry’) er forældrene.

LÆS OGSÅ:  Thomas Vinterberg instruerer ny Netflix-thriller med Gwyneth Paltrow

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ er skabt af Ryan Murphy (‘American Horror Story’, ‘Dahmer’), som efter succesen med ‘Dahmer’-serien hurtigt fik lavet en aftale med Netflix om at lave to ‘Monster’-efterfølgere, hvor med at denne om Lyle og Erik er den første.

Det er ikke annonceret, hvilken historie, der bliver omdrejningspunktet for den tredje ‘Monster’-serie, men det bliver igen en chokerende og monstrøs historie, der har påvirket samfundet.

‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ har premiere på Netflix Danmark den 19. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.


Se alle nye film og tv-serier