Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører ‘Monster’-efterfølger til ‘Dahmer’

Netflix afslører ‘Monster’-efterfølger til ‘Dahmer’

02/05/2023 | Flixfilm
Fra Netflix-serien om Jeffrey Dahmer.

Den amerikanske drama-serie ‘Dahmer’ aka ‘Monster: The Jeffrey Dahmer Story’ blev et af sidste års helt store streaminghit.

Seertallet ramte kort efter premiere den 29. september et seertal på over 1 milliard streamingtimer og serien er i dag på en fjerdeplads over de mest sete Netflix-serier nogensinde.

Derfor var streamingtjenesten Netflix også hurtig til at annoncere, at de ikke bare ville lave én, men to ‘Monster’-serier til at følge op på det verdensomspændende seriehit.

Nu kan Netflix afsløre, at den kommende serie i rækken får titlen ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’, og vil fortælle historien om de to brødre, der i 1996 blev dømt for at myrde deres forældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse som samtidig har udsendt en kort teaser, der kan ses nederst i artiklen, som byder på et lydklip fra alarmcentralen fra den skæbnesvangre dag.

Forældrene José og Mary Louise “Kitty” Menendez blev skudt i deres hjem i 1989 og til at begynde med var børnene Erik og Lyle ikke blandt de mistænkte, men efterhånden som politiet efterforskede deres involvering stod det klart at de ikke var Guds bedste børn!

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Cyberpunk: Edgerunners 2'

Erik endte med at tilstå og brødrene forsvarede sig efterfølgende i retten med at det var selvforsvar og hævn fordi de var blevet misbrugt af deres far gennem hele deres opvækst.

Det lyder som et lignende nervepirrende drama som ‘Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story’, der har Evan Peters i hovedrollen som den berygtede seriemorder, der over 10 episoder fortæller historien om hvordan Dahmer i løbet af de mange år undgik at blive arresteret grundet politiets inkompetence og apati – dette til trods for at han i løbet af mere end et årti myrdede 17 drenge og unge mænd.

Det forventes, at ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ får premiere på Netflix i 2024.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/10 Minimum Wage (Sæson 1)
(Sæson 1)

Teenagere kæmper med at drive et lokalt pizzeria, mens de håndterer skolen, en manisk chef og mindsteløn i denne serie baseret på populære videoer på sociale medier.

26/10 The Outrun

Da hun vender tilbage fra London til sit barndomshjem på Orkneyøerne, finder Rona trøst på den afsidesliggende ø, mens hun bearbejder årelange familietraumer og afhængighed.

25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.


Se alle nye film og tv-serier