Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører nye detaljer om ‘Snabba Cash’-reboot

Netflix afslører nye detaljer om ‘Snabba Cash’-reboot

13/06/2020 | Flixfilm

Netflix afslører nye detaljer om deres Snabba Cash rebootOptagelserne til ‘Snabba Cash’ er netop skudt i gang i Stockholm, Sverige – den nye, svenske Netflix original-serie fra manuskriptforfatter Oskar Söderlund og storsælgende forfatter Jens Lapidus.

Snabba Cash er produceret af SF Studios – den oprindelige producer af den enormt succesfulde og anmelderroste filmtrilogi ‘Snabba Cash‘ (‘Easy Money’).

Dette ”reboot” med svensk tale udspiller sig i Stockholm 10 år efter begivenhederne, som er skildret i filmtrilogien.

Centrum for historien er Leya: En ung single-mor, der jagter succes som start-up. Det er et summende miljø, hvor længslen efter status og penge er stærkere end nogensinde, og Leya er fast besluttet på at klare den – uanset hvad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både den kriminelle og den entreprenante jetset-verden er mere brutal, kaotisk og nådesløs end nogensinde før. Da de to verdener kolliderer, bliver både loyalitet, venskaber og forretningspartnerskaber hårdt testet i den endeløse jagt på nemme penge.

Evin Ahmad, der er kendt fra spillefilmen ‘Dröm Vidare’ og Netflix-serierne ‘Quicksand‘ og ‘The Rain‘, spiller hovedrollen som Leya.

Andre medvirkende er blandt andre Alexander Abdallah, Ali Alarik, Olle Sarri og Dada Fungula Bozela samt Jozef Wojciechowicz (Z.E) i en bærende rolle.

Evin Ahmad siger: “Når jeg er blevet spurgt, hvad min drømmerolle som skuespiller er, har jeg aldrig rigtig haft et godt svar – men det har jeg nu. Leya er den drømmerolle, jeg har ventet på hele livet. Det var så godt, da Snabba Cash-filmene dukkede op. Det var virkelig noget, alle ville være en del af. Da jeg hørte, at Netflix lavede Snabba Cash-serien, forestillede jeg mig ikke en kvinde i hovedrollen. Derfor er det endnu mere spændende at være en del af det her projekt og at være med til at forme denne relevante historie. For mig personligt er det her en fortælling om menneskelige kræfter, men også om hvor afgørende jagten på penge er i en verden, hvor nogle mennesker end ikke tænker, at klassesystemer eksisterer. Leya er en kompleks karakter, der er klar til at gøre alt, hvad der står i hendes magt for at få succes.”

LÆS OGSÅ:  De 10 mest sete Netflix-film nogensinde

‘Snabba Cash’ bliver instrueret af Jesper Ganslandt og produceret af Nicklas Wikström Nicastro for SF Studios. Serien er skrevet og skabt af Oskar Söderlund sammen med Jens Lapidus, der også er executive producer.

Jens Lapidus er en svensk forsvarsadvokat og internationalt storsælgende forfatter med 2,2 millioner solgte bøger i Sverige alene. Stockholm Noir-trilogien er udgivet på 30 forskellige sprog, og den første bog, Snabba Cash, blev med stor succes gjort til tre spillefilm.

‘Snabba Cash’ lander eksklusivt på Netflix i 2021.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/08 Salish & Jordan Matter (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tag med far-datter-duoen Jordan og Salish på en række vilde eventyr og ekstreme udfordringer i denne samling af klassiske øjeblikke fra familien Matter.

22/08 The Heat

FBI-agenten Sarah Ashburn gør alt efter bogen, men da en regelbrydende gadebetjent fra Boston møver sig ind på en sag, opstår der et partnerskab, som ingen af dem ønsker.

To mexicanske betjente skal overleve de sidste timer af deres vagtskifte efter at have lagt sig ud med en rå kartelboss i dette krimidrama baseret på virkelige hændelser.

Da en nygift brud nægter at flytte fra sit barndomshjem, må hendes mand finde ud af, om han kan vænne sig til livet hos svigerfamilien.


Se alle nye film og tv-serier