Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører nye stjerner i filmen om Roundup-skandalen

Netflix afslører nye stjerner i filmen om Roundup-skandalen

20/06/2026 | Flixfilm

laura dern netflix monsanto

Netflix er i fuld gang med optagelserne til filmen ‘Monsanto’, der er baseret på den virkelige retssag mod den amerikanske kemikaliegigant bag ukrudtsmidlet Roundup.

Nu er seks nye skuespillere blevet føjet til rollelisten i den kommende film, som Netflix købte rettighederne til under filmfestivalen i Cannes i 2024.

Ifølge amerikanske medier har LaKeith Stanfield (‘Knives Out’), David Duchovny (‘The X-Files’), Greg Kinnear (‘Little Miss Sunshine’), Melonie Diaz (‘Charmed’), Bilal Hasna (‘The Agency’) og Julia McDermott fået roller i filmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De slutter sig til Jonathan Bailey (‘Bridgerton’) og Oscar-vinderen Laura Dern, som allerede var tilknyttet projektet.

Da Netflix købte filmen under filmfestivalen i Cannes i 2024, var det planen, at Glen Powell skulle spille hovedrollen som den unge advokat Brent Wisner, mens Anthony Mackie var castet som Dewayne “Lee” Johnson.

Tidligere i år blev det dog offentliggjort, at begge skuespillere havde forladt projektet. De er siden blevet erstattet af Jonathan Bailey og LaKeith Stanfield.

‘Monsanto’ fortæller den sande historie om den unge og relativt uerfarne advokat Brent Wisner, som tog kampen op mod kemigiganten Monsanto på vegne af Dewayne “Lee” Johnson.

LÆS OGSÅ:  Jagten på popstjernen Gary Glitter bliver til ny true crime-serie på Netflix

Johnson hævdede, at han havde udviklet non-Hodgkin lymfom efter mange års brug af ukrudtsmidlet Roundup i sit arbejde som skolegartner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Retssagen endte i 2018 med en historisk sejr til Johnson, da en jury konkluderede, at Roundup havde forårsaget hans kræftsygdom.

Han blev oprindeligt tilkendt 289 millioner dollars i erstatning, og dommen banede vejen for tusindvis af lignende søgsmål mod Monsanto og moderselskabet Bayer.

Bag filmen står John Lee Hancock, som tidligere har instrueret Netflix-filmen ‘The Highwaymen’ samt ‘The Blind Side’ og ‘Saving Mr. Banks’.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘Monsanto’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/09 Minerva-Akademiet (Sæson 1)
(Sæson 1)

På Minerva Militærgymnasium kæmper eleverne med disciplin, rivalisering og pres fra familien, mens en ung kadet leder efter svar om sin forsvundne ven.

I denne modige, morsomme special går Nimesh Patel bag om konspirationsbøger for børn, skyhøje hospitalsregninger og familiens vanvittige indiske gruppechat.

22/09 Kian’s Bizarre B&B (Sæson 2)
(Sæson 2)

På en fjerntliggende ø er Kian84 vært for en finurlig B&B, hvor Jin og Ji Ye-eun fra BTS byder gæsterne på muntre aktiviteter og vidunderligt kaos.

22/09 Party Down (Sæson 3)
(Sæson 3)

Når de ikke er på jagt efter drikkepenge, kæmper de ansatte i Los Angeles-cateringvirksomheden Party Down for opfylde deres Hollywood-drømme.


Se alle nye film og tv-serier