Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører nyt om ‘Black Mirror’ sæson 8

Netflix afslører nyt om ‘Black Mirror’ sæson 8

25/08/2026 | Flixfilm

black mirror sæson 8

Tilbage i januar kunne Flixfilm fortælle, at Netflix havde givet grønt lys til sæson 8 af ‘Black Mirror’, og at skaberen Charlie Brooker var i gang med at skrive de nye afsnit.

Nu er arbejdet kommet et stort skridt videre.

Ifølge Variety er produktionen af ‘Black Mirror’ sæson 8 officielt gået i gang, og optagelserne begyndte denne sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix holder fortsat kortene tæt til kroppen, når det gælder de nye afsnit. Der er således endnu ingen oplysninger om handlingerne, hvilke skuespillere der medvirker, eller hvor mange episoder den kommende sæson kommer til at bestå af.

Charlie Brooker vender naturligvis tilbage som manuskriptforfatter og executive producer. Denne gang skriver han sæsonen sammen med Bisha K. Ali, mens blandt andre Jessica Rhoades, Annabel Jones og Louise Sutton også er executive producere.

Da sæson 8 blev annonceret tidligere på året, lovede Brooker, at de kommende afsnit forhåbentlig bliver “mere ‘Black Mirror’ end nogensinde før.”

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'The Gentlemen' - sæson 2

‘Black Mirror’ er kendt for sine selvstændige og ofte dystopiske historier om teknologiens indflydelse på mennesker og samfund. Gennem årene har serien blandt andet kastet sig over kunstig intelligens, sociale medier, overvågning og virtual reality.

Den seneste sæson havde premiere på Netflix i april 2025 og bestod af seks afsnit. Her brød serien blandt andet med sin egen tradition og lavede for første gang en direkte fortsættelse til et tidligere afsnit med ‘USS Callister: Into Infinity’.

Netflix har endnu ikke annonceret, hvornår ‘Black Mirror’ sæson 8 får premiere.

Se ‘Black Mirror‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
04/09 Nosferatu

I Tyskland i det 19. århundrede udser en urgammel ondskab sig en ensom ung kvinde. Han hjemsøger hende med uhyggelige syn og skræmmer hendes hengivne ægtemand.

04/09 Black Mass

Dette drama fortæller den virkelige historie om Whitey Bulger, den berygtede gangster, der lavede en aftale med myndighederne og derefter undgik arrestation.

En heltemodig general sendes til et militærfængsel på grund af opsætsighed. Her kommer han hurtigt på kant med den hårde inspektør.

04/09 Earle Meets World (Sæson 1)
(Sæson 1)

Alix Earle, influenceren og generation Z’s ultimative “it”-pige, tager os med bag kulisserne og helt tæt på hendes liv og familie i denne realityserie.


Se alle nye film og tv-serier