Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører nyt om ‘Wednesday’ sæson 3

Netflix afslører nyt om ‘Wednesday’ sæson 3

24/02/2026 | Flixfilm

wednesday sæson 3

Produktionen på ‘Wednesday’ sæson 3 er nu officielt i gang, og Netflix har samtidig løftet sløret for flere nye navne på rollelisten til det næste kapitel i den populære serie.

Optagelserne foregår nær Dublin, hvor Nevermore Academy igen danner rammen om nye mysterier og mørke hemmeligheder.

Den kommende sæson vil introducere en række nye karakterer, som ventes at skabe kaos på skolen. Winona Ryder (‘Stranger Things’), Chris Sarandon (‘Dog Day Afternoon’), Noah Taylor (‘Peaky Blinders’), Oscar Morgan (‘A Knight of the Seven Kingdoms’) og Kennedy Moyer (‘Task’) er blandt de nye tilføjelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Sidste år bekræftede Netflix også, at prisvinderen Eva Green (‘Penny Dreadful’) medvirker i sæson 3 som Ophelia – Morticia Addams’ længe forsvundne søster.

Samtidig vender flere af seriens centrale skuespillere tilbage. Jenna Ortega fortsætter i titelrollen som Wednesday Addams, mens Catherine Zeta-Jones og Luis Guzmán igen spiller Morticia og Gomez.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Cyberpunk: Edgerunners 2'

Den tredje sæson beskrives som endnu et mørkt og kaotisk skoleår, hvor nye elever og lærere vil skabe problemer for Wednesday og resten af Nevermore. Samtidig bliver flere hemmeligheder fra Addams-familiens fortid gravet frem, hvis man skal tro seriens skabere Alfred Gough og Miles Millar.

Tim Burton er også tilbage som instruktør og executive producer på ‘Wednesday’ sæson 3.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ingen officiel premieredato, men sæsonen forventes tidligst i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.

Se ‘Wednesday‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier