Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører premieredatoen på ‘Kastanjemanden’ sæson 2

Netflix afslører premieredatoen på ‘Kastanjemanden’ sæson 2

25/02/2026 | Flixfilm

Netflix afslører premieredatoen på ‘Kastanjemanden’ sæson 2

Streamingtjenesten Netflix har nu sat premieredato på fortsættelsen til den danske krimisucces ‘Kastanjemanden’.

Den nye sæson har titlen ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ og får global premiere den 7. maj 2026.

Netflix har samtidig frigivet en kort teaser fra sæson 2, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I klippet står efterforskeren Naia Thulin (Danica Curcic) og kigger ud i mørket fra en lejlighed, mens tonerne fra et ildevarslende børnerim fylder lydbilledet.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i marts 2026

Den kommende sæson består af seks afsnit og genforener seerne med Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard) og Naia Thulin, der endnu en gang kastes ud i en dyster og kompleks drabsefterforskning.

En 41-årig kvinde meldes savnet, og da politiet kortlægger hendes digitale spor, bliver det tydeligt, at hun i månedsvis har været overvåget. En ukendt gerningsmand har tvunget hende ind i et uhyggeligt spil gemmeleg, hvor hun har modtaget både billeder, videoer og en tilsyneladende uskyldig tællesang.

Da kvinden senere findes myrdet, viser sagen sig at have forbindelse til et to år gammelt, uopklaret drab på en 17-årig gymnasieelev. Hvad er forbindelsen mellem de to ofre – og hvornår begynder morderen at “lege” igen?

Samtidig er relationen mellem Hess og Thulin mere kompliceret end tidligere, hvilket lægger ekstra pres på efterforskningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten i ‘Kastanjemanden‘ sæson 2 finder vi desuden Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen.

Serien er baseret på Søren Sveistrups romanunivers og skabt af hovedforfatterne Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae.

Første sæson havde premiere i september 2021 og strøg ind på Netflix’ top 10 i mere end 50 lande.

‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ har premiere på Netflix Danmark den 7. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/10 Heart Eyes

Da en morder, som går efter elskende par til valentinsdag, tager fejl og tror kollegerne Ally og Jay har et forhold, får de en dødsensfarlig date med skæbnen.

17/10 Armored

Tre pengetransportvagter vender sig mod hinanden, da deres plan om at stjæle millioner fra deres arbejdsgiver går helt galt.

16/10 The Disciple

Denne dokumentar fortæller om Cilvaringz’ usandsynlige rejse fra fan til Wu-Tang Clan-berømmelse – og hvordan det berygtede album Once Upon a Time in Shaolin blev til.

Dineo og Noni er bedstevenner, der er klar til at feste igennem, men som står over for deres værste frygt, da Nonis kæreste pludselig frier til hende.


Se alle nye film og tv-serier