Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører premieredatoen på miniserien om JonBenét Ramsey-mordet

Netflix afslører premieredatoen på miniserien om JonBenét Ramsey-mordet

20/09/2026 | Flixfilm

JonBenét Ramsey netflix

Netflix har offentliggjort det første billede fra den kommende dramaserie ‘The Murder of JonBenét Ramsey’, hvor Melissa McCarthy og Clive Owen spiller forældrene til den seksårige JonBenét Ramsey.

Streamingtjenesten har samtidig afsløret premieredatoen på miniserien, der omhandler af en af USA’s mest omtalte uopklarede mordsager.

Serien kan streames fra den 10. december – få uger før 30-årsdagen for drabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

JonBenét Ramsey blev fundet dræbt i kælderen i familiens hjem i Boulder, Colorado, den 26. december 1996. Hun var blot seks år gammel.

Mordet udløste en enorm mediestorm, og næsten 30 år og mere end 21.000 tips, breve og e-mails senere er gerningsmanden fortsat ikke fundet.

‘The Murder of JonBenét Ramsey’ fortæller historien fra flere forskellige perspektiver og stiller blandt andet skarpt på familien, efterforskningen og den massive offentlige interesse, der fulgte efter drabet.

Som vi tidligere har skrevet, overtog Netflix tidligere i år miniserien, der oprindeligt var produceret til Paramount+, men som streamingtjenesten valgte ikke at udgive.

LÆS OGSÅ:  Her er de nye julefilm på Netflix i 2026

Melissa McCarthy spiller JonBenéts mor Patsy Ramsey, mens Clive Owen har rollen som faren John Ramsey. Emily Mitchell spiller JonBenét.

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten finder man desuden Garrett Hedlund, Alison Pill, Shea Whigham, Clifton Collins Jr., Will Patton og Margo Martindale.

Netflix har tidligere behandlet sagen i både ‘Casting JonBenet’ fra 2017 og dokumentarhittet ‘Cold Case: Hvem myrdede JonBenét Ramsey?’ fra 2024.

‘The Murder of JonBenét Ramsey’ får premiere på Netflix Danmark den 10. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En royal romance kan være skøjtekoreografen Katies gave til jul, men hvordan skal hun vælge mellem kærligheden og sin drømmekarriere derhjemme?

Ellie arbejder i byens bageri, hvor hun møder en direktør, hvis store planer om at ændre forretningen hurtigt bringer hendes egne drømme – og hjerte – i fare.

Da en app-udvikler fra Chicago vender tilbage til sin hjemby for at finde inspiration og få kontakt til sin familie, finder hun kærligheden, hvor hun mindst venter den.

Da en medicinsk nødsituation splitter familien Goss, gør den beslutsomme hund Winstead alt for at samle sine mennesker igen inden juleaften.


Se alle nye film og tv-serier