Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører premieredatoen på ‘Trold 2’

Netflix afslører premieredatoen på ‘Trold 2’

01/07/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort, at ‘Trold 2’ får premiere på Netflix den 1. december 2025 – præcis 3 år efter den første film udkom.

Filmen er en efterfølger til ‘Trold‘ fra 2022, som blev en verdensomspændende streamingsucces og er én af de mest populære ikke-engelske film på nogensinde.

Netflix har samtidig frigivet en teaser-trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den længe ventede efterfølger er faren større end nogensinde, da de elskede helte Nora (Ine Marie Wilmann), Andreas (Kim Falck) og Kaptajn Kris (Mads Sjøgård Pettersen) vender tilbage – denne gang sammen med den modige nytilkomne Marion (Sara Khorami) – for at stå ansigt til ansigt med en ny, frygtindgydende trold. Den er mere nådesløs og ødelæggende end før og spreder kaos over hele Norge.

‘Trold 2’ genforener holdet bag den første film med den internationalt anerkendte instruktør Roar Uthaug (‘Tomb Raider’, ‘Bølgen’) bag kameraet.

LÆS OGSÅ:  Ugens nyheder på Netflix (Uge 45 – 2026)

I efterfølgeren bliver en ny og farlig trold vækket og lægger Norge i ruiner. Det tvinger eventyrerne Nora, Andreas og Kaptajn Kris ud på deres hidtil farligste mission.

For at standse trolden og dens ødelæggelser må de finde nye allierede og dykke ned i Norges gamle myter for at finde svar. Tiden er knap, og ødelæggelserne breder sig hurtigt – vores helte kæmper mod umulige odds for at redde landet fra total undergang.

Se ‘Trold 2’ på Netflix Danmark den 1. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
11/11 The Body (Sæson 1)
(Sæson 1)

På halloween oplever et pigedansehold katolsk skyldfølelse, syndige lyster og spøgelsessyner, da en indvielse går ad helvede til.

En hårdt prøvet præst flytter med sin familie til et socialt belastet kvarter i New York, hvor de skal redde en forsømt kirke fra tvangsauktion inden jul.

Årtier efter forbrydelserne, der rystede Brasilien, fortæller Suzane von Richthofen i eksklusive interviews om mordet på sine forældre og efterspillet.

11/11 Alicias lov (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da Alicias omhyggeligt opbyggede liv ramler sammen, vender hun tilbage til juraen og opdager, at genopbygningen af hendes karriere også betyder at omdefinere sig selv.


Se alle nye film og tv-serier