Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører teaser til ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’

Netflix afslører teaser til ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’

18/03/2026 | Flixfilm

Kastanjemanden DSC5373 TineHarden Netflix

Netflix har netop løftet sløret for første teaser fra den kommende serie ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’, som får global premiere den 7. maj 2026.

Den nye serie er en selvstændig fortsættelse af den populære danske krimiserie ‘Kastanjemanden‘ fra 2021 og byder endnu engang på en mør og nervepirrende sæson fyldt med mysterier og psykologisk spænding.

Se klippet nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ genforenes vi med efterforskerne Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard) og Naia Thulin (Danica Curcic), der denne gang står over for en række brutale drab med forbindelse til en uhyggelig børneremse.

Sagen begynder med en 41-årig kvinde, der meldes savnet. Politiets efterforskning afslører hurtigt, at hun i månedsvis har været overvåget af en ukendt gerningsmand, som har sendt hende billeder, videoer – og et tilsyneladende uskyldig børnerim. Da kvinden senere findes myrdet, viser det sig, at sagen kan kobles til et lignende, uopklaret mord på en 17-årig pige to år tidligere.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver dokumentar om spækhuggeren fra ‘Befri Willy’

Men hvad forbinder de to sager – og hvornår slår gerningsmanden til igen?

Samtidig bliver forholdet mellem Hess og Thulin sat på prøve, mens de forsøger at opklare sagen.

Udover Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard medvirker også Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen i centrale roller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne sæson er skabt af Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae, og er løst inspireret af Søren Sveistrups roman af samme navn.

‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ har premiere på Netflix Danmark den 7. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et medlem af en elitegruppe af tidsrejsende agenter, som stopper forbrydelser, før de sker, skal forsøge at forhindre et frygteligt terrorangreb i New York.

En kvinde med hukommelsestab opdager, at hun har en familie og et shippingimperie. Hun vender tilbage til en tilsyneladende perfekt fortid for at finde ud af, hvorfor hun rejste.

Da hans søn forsvinder, beder en enkemand om hjælp fra sin fremmedgjorte far, en pensioneret efterforsker, der har fængslet den seriemorder, som nu er forbundet til sagen.

28/08 Mousetrap

En tilbagetrukken forfatter får stjålet sin identitet og må alliere sig med en hensynsløs lånehaj for at generobre sit liv fra en mand kendt som Rotten.


Se alle nye film og tv-serier