Netflix afslører trailer til sæson 2 af ‘The Hunting Wives’
23/10/2026 | Flixfilm
Netflix har netop offentliggjort traileren til sæson 2 af den populære dramaserie ‘The Hunting Wives’, hvor der igen er lagt op til sex, mord og skandaler i den lille texanske by Maple Brook.
Den nye sæson får premiere på Netflix den 26. november 2026, og traileren afslører, at forholdet mellem Sophie og Margo langt fra er blevet mindre kompliceret.
Se traileren til ‘The Hunting Wives’ sæson 2 nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Brittany Snow og Malin Åkerman vender tilbage i hovedrollerne som de to kvinder, der i første sæson blev involveret i et farligt spil med hemmeligheder, begær og mord.
I sæson 2 er Sophie og Margo kommet på kant med hinanden, men gamle hemmeligheder og nye fjender tvinger dem snart sammen igen. Samtidig rammes Maple Brook af nye voldelige hændelser, og det bliver stadig sværere at gennemskue, hvem der taler sandt, og hvem der har noget at skjule.
Margo fortsætter desuden med at manipulere personerne omkring sig, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.
Blandt de nye medvirkende er John Stamos, Dale Dickey og Kim Matula, som alle får roller i det kaotiske univers.
‘The Hunting Wives’ er skabt af Rebecca Cutter, og Netflix har allerede fornyet serien med en tredje sæson.
Se ‘The Hunting Wives’ på Netflix Danmark. Sæson 2 har premiere den 26. november 2026.

























