Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix afslører premieredato på dansk serie; ‘The Rain’

Netflix afslører premieredato på dansk serie; ‘The Rain’

22/03/2018 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix kan i dag afsløre premieredato på deres første danske original serie; ‘The Rain’. Alle seriens episoder kan ses over hele verden – inklusiv Netflix Danmark – fra den 4. maj.

Netflix har samtidig udsendt en ny teaser, som kan ses nederst i artiklen. Følg også dette link og se den første teaser, der blev udsendt i januar 2018.

Hvis man var i tvivl, så afslører den nye teaser-trailer også at serien er dansk-sproget.

Civilisationen i Danmark, som vi kender den, er forsvundet og det som umiddelbart er synderen regn, der bærer på en brutal virus, som har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens Københavns velkendte gader ligger øde, bevæger to danske søskende sig ud af deres sikre bunker for kun at opdage, at alle rester af civilisationen er forsvundet. Snart tilslutter søskendeparret sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud på en farefuld færd på tværs af et øde Skandinavien for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Udenfor det civiliserede samfunds sociale regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil. Men i deres kamp for overlevelse opdager de, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, og alle de problemer, der er forbundet med overgangen fra barn til voksen, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

LÆS OGSÅ:  'The Take': Denzel Washington og Robert Pattinson i ny Netflix-thriller

‘The Rain’ er skabt af Jannik Tai Mosholt (‘Borgen’, ‘Rita’, ‘Bedrag’), Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo, mens rollerne bl.a. bMikkel Boe Følsggard (‘Arvingerne’, ‘En kongelig affære’), Alba August ‘(Gidseltagningen’), Lucas Lynggaard Tønnesen (‘Tidsrejsen’), Angela Bundalovic (‘Blodsøstre’), Lars Simonsen (‘Broen’, ‘Broderskab’) og Iben Hjejle (‘Klovn’, ‘Dicte’).

Serien er endvidere instrueret af den anerkendte danske instruktør Kenneth Kainz (‘Dicte’, ‘Skammerens datter’) og Natasha Arthy (‘Forbrydelsen’, ‘Fightgirl Ayse’).

Se ‘The Rain’ på Netflix Danmark fra den 4. maj.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Netflix afslører premieredato på dansk serie; ‘The Rain’

  1. Niels - kl. 20:33, 07-05-2018:

    Jeg forstår ikke den positive omtale? Ja, det er stort, at en dansk film ryger på Netflix. Men det er så det. Min observationer efter at have kæmpet mig igennem de to første afsnit er, at plottet er juvenilt – grænsende til det pinlige. De to børn overspiller deres roller så man krummer tær. Ansvaret for det, er ikke børnenes, men kan kun kan henføres på fejl-casting og en svag instruktion. Jeg står af serien her. kan simpelthen ikke klare mere. Vi har så mange dygtige instruktører. Hvorfor ikke lade en af dem komme til, før Danmarks gode filmiske ry og rygte lider overlast?

Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier