Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix annoncerer gådefuld serie fra skaberne af ‘Dark’ – med danske skuespillere

Netflix annoncerer gådefuld serie fra skaberne af ‘Dark’ – med danske skuespillere

03/05/2021 | Flixfilm

1899 netflix serie darkStreamingtjenesten Netflix har i dag løftet sløret for ‘1899’, som er en ny serie skabt af Jantje Friese og Baran bo Odar, der stod bag den prisvindende ‘Dark‘.

‘1899’ er på i alt otte episoder og følger de mystiske omstændigheder omkring et immigrantskibs rejse fra Europa til New York.

Se en teaser nederst i artiklen.

Passagererne, der alle har forskellige baggrunde og nationaliteter, er forenet gennem deres håb og drømme om et nyt århundrede og en fremtid i udlandet. Da de midt på det åbne hav støder på et andet skib, der har været forsvundet i månedsvis, tager deres rejse en uventet drejning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det, de finder ombord, vil gøre deres vej til det forjættede land til en mareridtslignende gåde, der forbinder hver af passagernes fortid gennem et spind af hemmeligheder.

Skaberne bag den prisvindende tyske serie ‘Dark’, der modtog stor ros og skabte begejstring blandt fans over hele verden, har samlet en international rollebesætning til ‘1899’.

LÆS OGSÅ:  ‘Below’: Se første trailer til ny monster-serie på Netflix

Blandt de medvirkende er danske navne som Lucas Lynggaard Tønnesen (‘The Rain‘), Clara Rosager (‘Før Frosten’), Alexandre Willaume (‘Equinox‘) og Maria Erwolter (‘The Ritual’) samt internationale navne som blandt andre Emily Beecham (‘Outside the Wire‘), Aneurin Barnard, Andreas Pietschmann, Miguel Bernardeau og Anton Lesser.

‘1899’ er udformet som en flersproget serie, og derfor vil karaktererne tale deres modersmål.

Der er ingen oplysninger om hvornår ‘1899’ får premiere på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 Monster: Historien om Lizzie Borden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

17/09 The Fixers (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret tidligere gangster, slår sig sammen med en smart politikersøn for at håndtere de beskidte hemmeligheder hos vigtige klienter fra begge sider af loven.

17/09 Plastic Beauty (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en dygtig kirurg bliver kastet ud i medicinske skønhedsbehandlinger, afslører hendes sammenstød med en kendislæge grådigheden og begæret bag den glamourøse facade.

17/09 Stranger Things: Tales From ’85 (Sæson 2)
(Sæson 2)

Vinter. Hawkins. 1985. Velkommen tilbage til en by, der flyder med hemmeligheder, og hvor vores kære helte står over for nye mysterier – og en ny type mærkværdigheder.


Se alle nye film og tv-serier