Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bekræfter Gilmore Girls

Netflix bekræfter Gilmore Girls

30/01/2016 | Flixfilm

gilmore-girls-netflixI en særdeles kortfattet pressemeddelelse fra Netflix, bekræftes det nu at streamingtjenesten har begyndt produktionen af nye episoder af den populære dramaserie Gilmore Girls, som blev vist i 2000-2007. Se også hovedrolleindehaveren Lauren Graham bekræfte nyheden i et tweet nederst i artiklen.

Lauren Graham (Lorelai Gilmore), Alexis Bledel (Rory Gilmore), Scott Patterson (Luke Danes), Kelly Bishop (Emily Gilmore), Sean Gunn (Kirk Gleason) og Keiko Agena (Lane Kim) vender alle tilbage i den nye serie og dermed kan man glæde sig til et gensyn med mange af de velkendte karakterer fra den originale serie.

Skaberen af Gilmore Girls; Amy Sherman-Palladino vender ligeledes tilbage til produktionenssættet, hvor hun vil skrive manuskript og instruere samtlige afsnit i den nye sæson.

Det har tidligere været rygtet, at Gilmore Girls ville genopstå som film, hvilket vi også skrev her på Flixfilm, men det lader til at Netflix har ændret mening og i stedet har valgt at fortsætte i serieformatet. Det er stadig usikkert hvor mange nye afsnit det drejer sig om, men Netflix omtaler den nye sæson af Gilmore Girls som værende “den sidste”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Gilmore Girls følger man den viljestærke alenemor Lorelai Gilmore og hendes teenagedatter Rory i den ejendommelige by Stars Hollow i Connecticut. De to kvinder står over for de traditionelle udfordringer i dagligdagen, som kærlighedskvaler, indbyrdes uenigheder eller forholdet til Lorelais snobbede mor, der har en tendens til at ville blande sig i alt.

LÆS OGSÅ:  Et af USA’s mest berygtede mordmysterier bliver til ny Netflix-serie

Gilmore Girls sluttede i 2007 på opfordring fra produktionsselskabet og serien blev dermed aldrig ordentlig afsluttet. Dette får Amy Sherman-Palladino og resten af holdet nu chancen for at rette op på.

De originale afsnit af Gilmore Girls kan på nuværende tidspunkt ikke ses på Netflix Danmark, men det forventes at streamingtjenesten vil gøre dem tilgængelige inden premieren af den nye sæson.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter en nærdødsoplevelse forvandles sønnen af en forbryderboss til en dyrisk selvtægtsmand, der nyder at jage verdens værste skurke.

25/07 Crawl

En kvinde forsøger at redde sin far under en orkan, men bliver fanget i den oversvømmede krybekælder i deres hus, hvor en dødelig trussel lurer under overfladen.

24/07 72 hours

For at redde sin karriere tager en 40-årig reklamechef med en flok unge i 20’erne til en vild polterabend i Miami, efter at de ved en fejl føjer ham til en gruppechat.

24/07 Sandheden

Efter sin mors død vender Ruth tilbage til sin hjemby og genforenes med sin far, hvis underlige opførsel får hende til at spekulere over, hvad der egentlig er sket.


Se alle nye film og tv-serier