Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bekræfter ‘The Rain’ sæson 2

Netflix bekræfter ‘The Rain’ sæson 2

30/05/2018 | Flixfilm

Der kommer mere regn i 2019. Streamingtjenesten Netflix har nemlig fornyet sin første danske originale serie ‘The Rain’ med en sæson 2.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Annonceringen om sæson 2 kommer præcis 24 dage efter at første sæson havde premiere på Netflix Danmark den 4. maj 2018.

Serien, der er skabt af Jannik Tai Mosholt, Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo, har vundet indpas hos seerne globalt. Det gælder blandt andet USA, Storbritannien, Brasilien, Frankrig, Tyskland og i hjemlandet Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Rain’ fik generelt en blandet modtagelse i Danmark, men udlandet har været vilde med serien og det samme var Flixfilms anmelder, Frederikke Goth, der gav serien hele 6 stjerner. Læs hendes anmeldelse her: Anmeldelse: ‘The Rain’ – sæson 1.

Jannik Tai Mosholt, hovedforfatter og idemand bag ‘The Rain’ udtaler i pressemeddelelse:

“Vi er meget taknemmelige for seriens succes og den overvældende positive respons, vi har fået fra seerne. Vi er meget begejstrede for, at det er blevet muligt at lave sæson 2 af The Rain. Vi har stadig mange historier at fortælle om karaktererne og meget mere at udforske i ‘The Rain’-universet. Og vi kan ikke vente med, at alle skal se det.”

LÆS OGSÅ:  Netflix udskyder Greta Gerwigs ‘Narnia’ med flere måneder

“Vi glæder os til at samarbejde med de talentfulde skuespillere og skabere af sæson 1 i endnu en sæson. ‘The Rain’ fortæller en menneskelig historie, som man nemt kan relatere til, og serien berører universelle temaer, som alle kan identificere sig med. Det faktum, at sæson 1 er nået ud til seere over hele verden, beviser endnu engang, at stærke historier kan krydse grænser,” tilføjer Kelly Luegenbiehl, Netflix vicedirektør for internationalt originalt indhold.

‘The Rain’ er skabt af Jannik Tai Mosholt (‘Borgen’, ‘Rita’, ‘Follow the Money’), Esben Toft Jacobsen (‘The Great Bear’, ‘Beyond Beyond’) og Christian Potalivo (‘The New Tenants’, ‘Long Story Short’), mens rollerne bl.a. spilles af Alba August, Mikkel Boe Følsgaard og Lucas Lynggaard Tønnesen.

Se ‘The Rain‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 får premiere på Netflix i 2019.


Relaterede nyheder




3 kommentarer til Netflix bekræfter ‘The Rain’ sæson 2

  1. Carina Andersen - kl. 22:44, 02-06-2018:

    Hej

    Jeg er simpelthen lykkelig at “The Rain 2” er på vej til 2019, yes yes – det er bare en fantastisk serie, lav egentlig mange serier 🙂 KÆMPE THUMP UP fra mig

  2. Matthias - kl. 22:00, 07-06-2018:

    Overraskende.

    Ved godt at det er en serie til tweens, men det har fået så mange dårlige anbefalinger verden over at de må har allerede haft en aftale om en anden sæson.

    Latterlige effekter, dårligt skuespiller (dog ikke Iben H) og en plot som er til grin.

    Selvfølig skal Netflix har indhold til alle alder men det her serie må være en god grund til at danske teenagers er generalt så dumme.

    Tror slet ikke på vi ser en 3. sæson.

  3. Tanja skov - kl. 13:31, 06-01-2019:

    Hvornår kommer sæson 2 af The rain på Netflix?

Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/10 Fælden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Forfatteren Lisa Konrad har ikke forladt sit hus i 10 år siden mordet på hendes søster. Da hun tror, hun ser morderen på tv, udtænker hun en risikabel plan.

13/10 Tyson (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne gribende dokumentarserie i fire afsnit ser nærmere på Mike Tysons eksplosive liv som en af de mest frygtede og fascinerende figurer i sportens historie.

Michael Che tager fat på racisme, ægteskab, ytringsfrihed og alt derimellem.

I håb om at imponere en pige tager en svindler et job hos et kreditkortselskab, hvor udsigten til at blive hurtigt rig viser sig at være alt for fristende.


Se alle nye film og tv-serier