Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bekræfter: ‘Virgin River’ får en sæson 8

Netflix bekræfter: ‘Virgin River’ får en sæson 8

14/07/2025 | Flixfilm

Netflix’ romantiske dramaserie ‘Virgin River’ vender tilbage med en sæson 8.

Den nye sæson er på 10 episoder.

Annonceringen kommer inden at ‘Virgin River’ sæson 7 har haft premiere og Netflix nævner selv, at den ikke er lige rundet om hjørnet da produktionen stadig i gang og ingen premieredato er blevet afsløret. Men ikke desto mindre betyder det at man kan se frem til i alt 20 nye afsnit om beboerne i den idylliske by Virgin River da sæson 7 ligeledes er på 10 episoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver streamingtjenesten.

Netflix havde seneste premiere på nye afsnit af serien i december 2024 hvor sæson 6 landede på streamingtjenesten.

Serien handler om Melinda “Mel” Monroe, der arbejder som sygeplejerske og jordemoder i Los Angeles. Efter en personlig tragedie beslutter hun sig for at begynde et nyt kapitel i sit liv og flytter til den lille by Virgin River i det nordlige Californien.

Her får hun job på byens lille lægeklinik, hvor hun møder den erfarne læge Doc Mullins og Jack Sheridan, en tidligere soldat, som nu ejer byens bar.

Mens Mel prøver at komme videre fra sin svære fortid, bliver hun en del af livet i det tætte lokalsamfund. Hun oplever både kærlighed og udfordringer, og hurtigt bliver hun involveret i de mange historier og hemmeligheder, som de lokale gemmer på.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i november 2026

Artiklen fortsætter under annoncen

Mel spilles af Alexandra Breckenridge, mens også Martin Henderson, Tim Matheson, Annette O’Toole og Colin Lawrence medvirker.

‘Virgin River’ er baseret på en bogserie af forfatter Robyn Carr, som består af mere end 20 bøger, så der skulle dermed være rigeligt materiale til flere sæsoner hvis serien forbliver populær.

I Danmark er den i hvert fald et hit, da sjette sæson endte med at ligge på hitlisten over de mest sete på Netflix i mere end fire uger.

Se ‘Virgin River‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier