Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bestiller ny Harlan Coben-serie om Myron Bolitar

Netflix bestiller ny Harlan Coben-serie om Myron Bolitar

27/05/2026 | Flixfilm
fool me once

Harlan Cobens ‘Fool Me Once’ på Netflix.

Netflix udvider endnu en gang samarbejdet med krimiforfatteren Harlan Coben – og denne gang bliver det med hans måske mest populære karakter nogensinde.

Streamingtjenesten har nemlig officielt bestilt serien ‘Myron Bolitar’, som bliver baseret på Cobens populære bogserie om den tidligere basketballspiller og sportsagent Myron Bolitar.

Samtidig har Netflix forlænget sin store aftale med Harlan Coben, som allerede har kastet en lang række succesfulde thrillerserier af sig.

‘Myron Bolitar’ følger en tidligere basketballspiller, hvis NBA-drømme bliver knust af en skade.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han genopfinder herefter sig selv som sportsagent, hvor han sammen med sin kompromisløse partner navigerer i sportens beskidte magtspil.

Ifølge Netflix må Myron ofte risikere sit eget liv for at beskytte sine klienter.

Harlan Coben har tidligere beskrevet Myron Bolitar som sin mest personlige og vigtigste karakter.

Netflix begyndte allerede i 2022 at udvikle projektet, som bygger på 11 romaner samt spin-off-bogen ‘Win’.

Netflix satser stort på Harlan Coben

Serien bliver skrevet og produceret af David E. Kelley (‘Big Little Lies’) sammen med Kyle Long (‘Suits’). Greg Yaitanes (‘Presumed Innocent’) skal instruere flere af afsnittene.

LÆS OGSÅ:  'Fauda' vender tilbage med sæson 5 på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har gennem de seneste år haft stor succes med Harlan Coben-serier som ‘Fool Me Once‘, ‘Missing You‘, ‘Stay Close‘ og ‘The Stranger‘.

I næste måned har Netflix premiere på den næste Harlan Coben-serie, nemlig ‘I Will Find You’, som har den danske titel ‘Du lever‘. Her følger man en mand, der afsoner en livstidsdom for mordet på sin egen søn – en forbrydelse han hævder, at han ikke har begået.

Streamingtjenesten har endnu ikke offentliggjort cast eller premieredato på ‘Myron Bolitar’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/08 The Airport Chaplain (Sæson 1)
(Sæson 1)

En lufthavnspræst med et talent for at løse ethvert problem i terminalen står over for en magtkamp med en ny chef, der ikke sætter pris på hans hjælp.

26/08 Death of the Pastor’s Wife (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hvad skete der med Mica Miller? Denne dokumentarserie kortlægger hendes lovende liv, giftige ægteskab og de mystiske omstændigheder omkring hendes død.

26/08 100 års ensomhed (Sæson 2)
(Sæson 2)

I den tidløse landsby Macondo navigerer syv generationer af familien Buendía mellem kærlighed, glemsel og fortidens uundgåelighed – og deres skæbne.

26/08 Mor ved bedst? (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne nye realityserie satser ni mødre i al hemmelighed på de valg, deres voksne børn vil træffe, og sætter deres familiebånd på prøve.


Se alle nye film og tv-serier