Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bryder med App Store

Netflix bryder med App Store

22/08/2018 | Flixfilm

Det har i længere tid været muligt at købe medlemsskab til Netflix direkte gennem Apples App Store og iTunes, men streamingtjenesten tester lige nu en ny tilmeldingsmetode, således Netflix undgår at skulle betale gebyr til Apple.

Det skriver The Verge.

Apple tager som bekendt 30% af alle indtægter, som kommer ind gennem deres App Store. En andel som nok er temmelig høj når man er verdens største streamingtjeneste med over 125 millioner medlemmer.

Derfor arbejder Netflix nu på en ny metode, således brugerne ikke længere kan tilmelde sig direkte gennem App Store, men fremover vil blive sendt til en ekstern side, så streamingtjenesten kan beholde alle indtægter selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forsøget med at omgå Apple og iTunes kører pt. i følgende lande, som blandt andet inkluderer Danmark;

Argentina, Australien, Østrig, Belgien, Brasilien, Canada, Colombia, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Ecuador, Finland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Ungarn, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Korea, Malaysia, Mexico, Norge, Peru, Filippinerne, Polen, Slovakiet, Sydafrika, Spanien, Sverige, Taiwan og Thailand.

Hvis man tidligere har tilmeldt sig gennem Apple, så skal man dog ikke frygte at ens konto til Netflix bliver lukket fra den ene dag til den anden. Netflix meddeler nemlig, at allerede tilmeldte kan fortsætte med at bruge iTunes indtil de opsiger deres abonnement.

LÆS OGSÅ:  ‘Below’: Se første trailer til ny monster-serie på Netflix

Netflix lavede samme manøvre med Google Play Store tidligere på året. Her stoppede Netflix også for at medlemmer kunne tilmelde og forny deres medlemsskab direkte gennem Play Store.

Der er ingen oplysninger om hvorledes Apple forholder sig til Netflix’ krumspring og om teknologigiganten eventuelt har i sinde at stoppe streamingtjenestens nye betalingsmetode.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Netflix bryder med App Store

  1. Rene - kl. 09:24, 22-08-2018:

    “En andel som er temmelig høj når man er verdens største streamingtjeneste med over 125 medlemmer. ” – Det er godt nok ugens bedste. Tak for smilet 😀

  2. Flixfilm - kl. 09:27, 22-08-2018:

    Hej Rene,

    Der manglede vist lige et på 0’er… Hermed rettet 🙂

Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/09 Party Down (Sæson 3)
(Sæson 3)

Når de ikke er på jagt efter drikkepenge, kæmper de ansatte i Los Angeles-cateringvirksomheden Party Down for opfylde deres Hollywood-drømme.

Efter en invasion fra rummet må en frygtløs teenager forsvare sin bror og deres hjem mod såvel skruppelløse angribere som blodtørstige overlevende.

Seks videnskabsfolk bliver mødt med det rene kaos og lurvede satanistiske præster, da de ankommer til et landsted, hvor 18 mennesker engang blev dræbt i løbet af en nat.

21/09 8 Remains

Efter at være blevet dræbt af en person, hun havde tillid til, hopper en ung kvinde ud og ind af sine minder for at finde en måde at ændre sin skæbne på.


Se alle nye film og tv-serier