Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix dykker ned i historien om Red Hot Chili Peppers i ny dokumentar

Netflix dykker ned i historien om Red Hot Chili Peppers i ny dokumentar

11/03/2026 | Flixfilm

red hot chili peppers netflix

Netflix er på vej med en ny musikdokumentar, der dykker ned i historien om et af verdens mest ikoniske rockbands.

Den 20. marts får dokumentaren ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel’ premiere på Netflix.

Filmen fortæller historien om de tidlige år for bandet Red Hot Chili Peppers – og særligt venskabet mellem de tre unge venner Anthony Kiedis, Flea og Hillel Slovak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se en trailer nederst i artiklen.

Dokumentaren sætter fokus på tiden, før bandet blev et globalt rockfænomen. De tre voksede op sammen i Los Angeles og blev en del af byens spirende punk- og musikscene i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

I centrum står guitaristen Hillel Slovak, som var med til at grundlægge Red Hot Chili Peppers, men som døde i 1988 i en alder af blot 26 år. Dokumentaren ser tilbage på hans betydning for bandets lyd og udvikling – og på det tætte venskab mellem bandmedlemmerne.

Historien bliver fortalt gennem uddrag fra Slovaks egne dagbøger, sjældne arkivoptagelser og interviews med både tidligere og nuværende medlemmer af bandet, heriblandt Anthony Kiedis og Flea.

LÆS OGSÅ:  Netflix dropper ‘Ransom Canyon’ efter to sæsoner

Flere musikere med tilknytning til bandet medvirker også i dokumentaren. Blandt dem er trommeslager Jack Irons, der har spillet med både Red Hot Chili Peppers og Pearl Jam, samt musikeren Alain Johannes fra bandet Eleven. Derudover optræder funklegenden George Clinton også i filmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dokumentaren er instrueret af Ben Feldman (‘Bug Out’, ‘Rich & Shameless’).

‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel’ får premiere på Netflix Danmark den 20. marts.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier