Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix får reklamer i Danmark

Netflix får reklamer i Danmark

25/09/2026 | Flixfilm

Netflix lancerer snart et billigere abonnement med reklamer i Danmark.

Fra 1. marts 2027 får danske Netflix-brugere mulighed for at vælge et abonnement, hvor film og serier bliver afbrudt af reklamer.

Prisen for det nye abonnement i Danmark er endnu ikke offentliggjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix oplyser, at brugerne kan forvente et par korte reklamer i løbet af en time. Reklamerne vil blive vist både før og under udvalgte film og serier.

Danmark er ét af ni europæiske lande, hvor Netflix lancerer abonnementet på samme tid. Det gælder også Østrig, Belgien, Irland, Holland, Norge, Polen, Sverige og Schweiz.

Netflix har allerede haft reklameabonnementet på markedet i flere år, og modellen er efterhånden blevet en vigtig del af streamingtjenestens forretning. Globalt har mere end 250 millioner brugere adgang til Netflix via et abonnement med reklamer.

I Tyskland koster Netflix med reklamer eksempelvis 6,99 euro om måneden, mens Standard uden reklamer koster 15,99 euro. Det giver en betydelig prisforskel.

LÆS OGSÅ:  Nyt på Netflix (Uge 38 – 2026)

Det er dog endnu uvist, hvad det danske abonnement kommer til at koste. Vores umiddelbare forventning er, at prisen vil lande på under 100 kroner om måneden.

Netflix hævede tidligere i år priserne i Danmark. Basis koster nu 109 kroner om måneden, Standard 149 kroner, mens Premium koster 189 kroner.

På de markeder, hvor reklameabonnementet er tilgængeligt, har det erstattet Basis-abonnementet. Det nye reklameabonnement bliver dermed umiddelbart det billigste alternativ for danske Netflix-brugere, når det lanceres 1. marts 2027.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
05/10 Bastarden

I 1755 forsøger en tidligere dansk soldat at opdyrke heden i kongens navn, men han møder voldsom modstand fra en skrupelløs jordejer.

I denne dystre efterfølger gør almindelige borgere deres bedste for at overleve de årlige 12 timers frit lejde, hvor alle kriminelle handlinger må udføres.

Da en præsidentkandidat vil sætte en stopper for skikken med at tillade en enkelt voldelig nat hvert år, bliver hun gjort til skydeskive og må kæmpe for sit liv.

En narkobaron får en politisk opvågning, da han forsøger at overleve en nat i sit kvarter, hvor al kriminalitet er lovlig.


Se alle nye film og tv-serier