Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix filmatiserer ‘Dragon’s Lair’ med Ryan Reynolds

Netflix filmatiserer ‘Dragon’s Lair’ med Ryan Reynolds

29/03/2020 | Flixfilm

Netflix filmatiserer Dragon’s Lair med Ryan ReynoldsStreamingtjenesten Netflix vil filmatisere et af de mest ikoniske arcade-spil fra 80’erne.

Der er tale om ‘Dragon’s Lair’ og den amerikanske skuespiller Ryan Reynolds (‘Deadpool’) er udset til rollen som spillets helt Dirk the Daring.

Det skriver The Hollywood Reporter.

Forfatterne Daniel og Kevin Hageman (‘The Lego Movie’, ‘Scary Stories to Tell in the Dark’) er netop nu ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til hvad der skal blive til en live-action spillefilm – film med rigtige skuespillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Don Bluth, som stod bag det oprindelige spil, er med på spillefilms-projektet som producer.

Spillet ‘Dragon’s Lair’ udkom i 1983 og følger ridderen Dirk the Darings forsøg på at redde prinsessen Daphne fra den onde drage Singe og troldmanden Mordroc.

‘Dragon’s Lair’ blev hurtigt en succes og fik også sin egen animationsserie året efter som dog kun holdt en enkelt sæson.

LÆS OGSÅ:  'Den hemmelige kvinde' kan blive den største danske Netflix-succes nogensinde

Spillet blev dog hurtigt ikonisk og lagde også navn til en række rollespilsbutikker her i landet, som den dag i dag opererer under navnet Faraos Cigarer.

Ryan Reynolds kan også ses i Michael Bays Netflix-film ‘6 Underground‘ og den kommende ‘Red Notice‘ hvor han spiller overfor Dwayne Johnson og Gal Gadot i actionthrilleren skabt af Rawson Marshall Thurber (‘Skyscraper’, ‘Central Intelligence’).

‘Red Notice’ har endnu ikke fået nogle officiel premieredato, da coronakrisen har skabt forsinkelser på produktionen.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

To paranormale efterforskere sætter livet på spil for at finde beviser på dæmoniske kræfters eksistens for at frikende en ung mand, der er anklaget for mord.

28/10 Dhindora (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en lottokupon forandrer deres liv, bliver Bhuvan og hans middelklassefamilie snart hvirvlet ind i en række komiske uheld.

27/10 The One About Matthew Perry (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne dokumentarserie skildrer den elskede stjerne fra Venner og hans succes i Hollywood, aktivisme og tragiske død, som fortalt af hans nærmeste omgangskreds.

En offergave, der aldrig slukker: Lad denne oplevelse lyse og De Dødes Dag fylde dit rum med minder og traditioner.


Se alle nye film og tv-serier