Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix filmatiserer ‘Sort Krabbe’ med Noomi Rapace

Netflix filmatiserer ‘Sort Krabbe’ med Noomi Rapace

07/11/2020 | Flixfilm

Sort Krabbe med Noomi RapaceNoomi Rapace spiller hovedrollen, når den anmelderroste roman ‘Sort krabbe’ af Jerker Virdborg forvandles til en Netflix-film.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Filmen instrueres af prisvindende Adam Berg og bliver Rapaces store tilbagevenden til Skandinavien og hjemlandet, Sverige, efter at have tilbragt de sidste 10 år i udlandet, hvor hun har medvirket i film og serier som ‘Prometheus’, ‘Sherlock Holmes’ og ‘What Happened to Monday’ såvel som filmene ‘Daisy Diamond’ og ‘Beyond’.

Hun kan også ses i ‘The Secrets We Keep’ i biograferne lige nu – og i ‘Lamb’, der har premiere i 2021.

‘Sort krabbe’ er en skandinavisk action-thriller, der udspiller sig i en post-apokalyptisk verden flået i stykker af klimaforandringer og krig. Gennem en endeløs vinter er seks soldater sendt på en farlig mission tværs over det frosne hav for at transportere en pakke, der omsider kunne gøre en ende på krigen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som de bevæger sig fremad, udstyret med skøjter og komplet uvidende om indholdet i den pakke de slæber rundt på, bliver de mere og mere udfordret af missionen, der tvinger dem til at stille spørgsmålet: Hvad er de villige til at ofre for deres egen overlevelse?

LÆS OGSÅ:   'Kastanjemanden' vender tilbage på Netflix

Noomi Rapace siger: ”Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til Sverige og lave Sort krabbe. Min første svenske film i … årevis. Jeg kan slet ikke vente med at trække i arbejdstøjet og bevæge mig ud på den her rejse – udforske menneskelige skygger og ødelagte drømme i en verden på kanten. Overlevelse til hvilken pris?”

David Kosse, Vice President International Original Film hos Netflix: ”Det her projekt kombinerer mange gode egenskaber: En fængslende historie, et stærkt kreativt team og selvfølgelig en utroligt talentfuld skuespillerinde i hovedrollen. Vi ser frem til et fantastisk samarbejde med Adam og teamet hos Indio, og vi er helt sikre på, at vores medlemmer i Sverige og resten af verden vil kunne lide denne film.”

‘Sort krabbe’ får premiere på Netflix globalt i 2022. Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort.




Skriv kommentar