Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix går offline: Overvejer at åbne butikker

Netflix går offline: Overvejer at åbne butikker

13/10/2023 | Flixfilm

Snart kan du shoppe, spise og få den ultimative Netflix-oplevelse i fysiske butikker.

Det er i hvert fald planen, da streamingtjenesten overvejer at åbne såkaldte ‘Netflix House’, hvor du ikke kun kan købe merchandise og mad, men også opleve underholdning baseret på de film og serier, der er populære på Netflix.

Blandt oplevelserne kunne det være at udfordre dig selv på en forhindringsbane inspireret af ‘Squid Game’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maden vil spænde alt fra burger og fritter til finere madlavning og drinks.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg, der rapporterer, at de første fysiske butikker forventes at åbne i USA i løbet af 2025.

Der er endnu ikke mange detaljer om ‘Netflix House’ på nuværende tidspunkt, men det lader til, at Netflix allerede er godt i gang med planerne. Josh Simon, Netflix’s VP for forbrugerprodukter, udtaler til Bloomberg: “Vi har set, hvor meget fans elsker at fordybe sig i vores film og tv-seriers verden, og vi har tænkt meget over, hvordan vi kan tage det til næste niveau.”

Netflix har gennem flere år eksperimenteret med pop-up-butikker, restauranter og koncepter samt sat deres brand på flere produkter end nogensinde før. Alt dette sker med henblik på at udvide forretningen og skabe flere indtægtskilder.

LÆS OGSÅ:  Ricky Gervais’ kattekomedie ‘Alley Cats’ lander snart på Netflix

Streamingtjenesten sælger blandt andet en is i samarbejde med Ben & Jerry, som hedder ‘Netflix & Chilll’d’, der selvfølgelig spiller på det berømte internetord “Netflix & Chill”. Isen smager af flødeis med jordnøddesmør samt søde og salte kringler samt browniestykker.

Netflix har også deres egen webshop, hvor de sælger moderigtigt merchandise baseret på de mest populære film og serier fra streamingtjenesten. Onlinebutikken har base i USA, men sender også til Danmark, hvis man er på udkig efter en T-shirt med motiver fra ‘Squid Game’, ‘The Witcher’ eller ‘Stranger Things’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.


Se alle nye film og tv-serier