Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix hæver priserne i Danmark og varsler reklameabonnement

Netflix hæver priserne i Danmark og varsler reklameabonnement

14/05/2026 | Flixfilm

netflix pris

Netflix hæver nu officielt priserne i Danmark efter de store prisstigninger i USA tidligere på året.

Fra den 15. maj stiger samtlige abonnementer på streamingtjenesten, mens Netflix samtidig har annonceret et nyt billigere abonnement med reklamer fra 2027.

Tidligere på året skrev Flixfilm, at en dansk prisstigning virkede sandsynlig, efter at Netflix hævede priserne markant i USA og endda var blevet dyrere end i Danmark. Nu er det altså blevet en realitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Basis-abonnementet stiger fra 89 til 109 kroner om måneden, mens Standard-abonnementet går fra 129 til 149 kroner.

Premium-abonnementet, som giver adgang til 4K og de bedste funktioner, stiger samtidig fra 169 til 189 kroner om måneden.

Derudover bliver det dyrere at tilføje ekstra medlemmer til abonnementet. Prisen stiger fra 39 til 49 kroner.

Netflix forklarer prisændringerne med, at streamingtjenesten fortsat vil investere i nye film, serier og forbedringer af platformen.

”Vi opdaterer vores priser, så vi kan blive ved med at investere i kvalitetsunderholdning og forbedre brugeroplevelsen for vores medlemmer,” lyder det i en udtalelse fra Netflix.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisændringerne gælder fra fredag for nye kunder, mens eksisterende medlemmer vil få de nye priser ved næste betaling, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ:  Kultserien 'Party Down' kommer på Netflix

Netflix lancerer abonnement med reklamer i Danmark

Samtidig har Netflix annonceret, at streamingtjenesten i 2027 lancerer et nyt abonnement med reklamer i Danmark.

Det bliver dermed muligt at få Netflix billigere, hvis man accepterer reklameafbrydelser under afspilning af film og serier.

Netflix har endnu ikke afsløret den danske pris eller en konkret lanceringsdato, men oplyser, at abonnementet bliver en del af en større international udrulning til 15 nye lande.

Reklameabonnementet findes allerede i blandt andet USA, hvor det er blevet en populær løsning blandt prisbevidste kunder.

Netflix koster nu op til 189 kroner om måneden

Med de nye prisstigninger kommer Danmark nu tættere på de amerikanske Netflix-priser, som tidligere på året blev hævet til rekordniveau.

Premium-abonnementet i Danmark kommer nu til at koste 189 kroner om måneden, hvilket er den højeste danske Netflix-pris nogensinde.

Det er samtidig anden gang på relativt kort tid, at Netflix hæver priserne i Danmark. Senest skete det i oktober 2024.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 Monster: Historien om Lizzie Borden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

17/09 The Fixers (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret tidligere gangster, slår sig sammen med en smart politikersøn for at håndtere de beskidte hemmeligheder hos vigtige klienter fra begge sider af loven.

17/09 Plastic Beauty (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en dygtig kirurg bliver kastet ud i medicinske skønhedsbehandlinger, afslører hendes sammenstød med en kendislæge grådigheden og begæret bag den glamourøse facade.

17/09 Stranger Things: Tales From ’85 (Sæson 2)
(Sæson 2)

Vinter. Hawkins. 1985. Velkommen tilbage til en by, der flyder med hemmeligheder, og hvor vores kære helte står over for nye mysterier – og en ny type mærkværdigheder.


Se alle nye film og tv-serier