Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix har premiere på vampyrserien ‘Interview with the Vampire’

Netflix har premiere på vampyrserien ‘Interview with the Vampire’

03/11/2025 | Flixfilm

En vampyrs bekendelser serie netflix

Den amerikanske gotiske dramaserie ‘Interview with the Vampire’, der har den danske titel ‘En vampyrs bekendelser’, kan snart ses på Netflix.

Som en del af et nyt samarbejde med producenten AMC tilføjes de første to sæsoner af den populære serie – en moderne nyfortolkning af Anne Rice’s klassiske vampyrunivers – til streamingtjenesten den 1. december.

Serien deler titel med filmen fra 1994, der også bygger på Rice’s berømte roman fra 1976. I filmversionen spillede Brad Pitt og Tom Cruise hovedrollerne som Louis og Lestat, mens Kirsten Dunst, Christian Slater, Antonio Banderas og Thandiwe Newton medvirkede i biroller.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Interview with the Vampire’ handler om Louis, en rig mand fra New Orleans i 1910’erne, der møder den gådefulde vampyr Lestat. Lestat forvandler Louis til vampyr, og de indleder et intenst og kompliceret forhold fyldt med kærlighed, jalousi og magtspil.

For at holde sammen på forholdet skaber Lestat den unge Claudia, som bliver deres “datter”. Men hun hader, at hun er fanget i evig ungdom, og snart begynder deres “familie” at falde fra hinanden.

Mange år senere, i nutiden, fortæller Louis sin historie til journalisten Daniel Molloy, men det viser sig hurtigt, at sandheden måske ikke er helt, som han fortæller den.

LÆS OGSÅ:  'Mortal Kombat' kommer snart på Netflix

Se en trailer til ‘Interview with the Vampire’ aka ‘En vampyrs bekendelser’ nederst i artiklen.

Sæson 3 er på vej

I hovedrollerne ses Jacob Anderson (‘Game of Thrones’) som Louis og Sam Reid (‘The Newsreader’) som Lestat, mens også Bailey Bass, Eric Bogosian og Assad Zaman medvirker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson udkom i USA i 2022 og blev en stor succes med næsten udelukkende positive anmeldelser. Derfor har AMC også annonceret, at en tredje sæson af vampyrserien er på vej. Denne får dog først premiere på Netflix senere. Der er på nuværende tidspunkt lavet 15 episoder.

‘Interview with the Vampire’ får premiere på Netflix Danmark den 1. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.

Nick O’Bannon tror, han har snydt døden, da han forhindrer en uhyggelig forudanelse i at blive til virkelighed, men han finder hurtigt ud af, at skæbnen har andre planer.


Se alle nye film og tv-serier