Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix kæmpede med streaming-problemer under Jake Paul vs. Mike Tyson

Netflix kæmpede med streaming-problemer under Jake Paul vs. Mike Tyson

16/11/2024 | Flixfilm

I nat løb den største sportsbegivenhed i Netflix’ historie af stablen, da Jake Paul og Mike Tyson tørnede sammen i bokseringen.

YouTuberen og internetpersonligheden Jake Paul endte med at løbe med sejren i det store boksebrag, men det var ikke alle Netflix-medlemmer, der fangede det.

Streamingtjenesten var nemlig ramt af tekniske udfordringer, hvor billedet frøs, lyden forsvandt, og skærmen blev pixeleret, hvilket gav tusindvis af brugere problemer med at følge kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix spillede da også højt spil ved at give fri adgang til kampen for alle deres 300 millioner medlemmer uden ekstra betaling, men det viste sig, at teknikken ikke kunne holde til belastningen.

Det er ikke første gang, Netflix prøver kræfter med live-streaming, men det er desværre ikke altid gået gnidningsfrit. Seneste var der også problemer med visningen af golfturneringen ‘The Netflix Cup’ hvor kørere fra ‘Formula 1: Drive to Survive’ og golfspillere fra ‘Full Swing’ dystede mod hinanden.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører trailer til ‘The Gentlemen’ sæson 2

Netflix får dog om lidt over en måned endnu en chance for at bevise, at de kan levere live-programmer uden tekniske udfordringer. Dagen efter jul vil streamingtjenesten nemlig live-streame to NFL-kampe: Kansas City Chiefs mod Pittsburgh Steelers og Houston Texans mod Baltimore Ravens.

Man må formode, at Netflix vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at disse to events ikke skæmmes af tekniske problemer, der ødelægger oplevelsen.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
01/09 Quick

En dybdeborende journalist sætter sig for at bevise, at Sveriges mest berygtede seriemorder er uskyldig, hvilket afslører den chokerende sandhed i sagens kerne.

Dette storslåede drama foregår under 2. verdenskrig i en japansk fangelejr, hvor britiske fanger bliver tvunget til at bygge en bro for at styrke moralen.

01/09 Riphagen

Den hollandske forbryder Andries Riphagen udsatte jøder, der skjulte sig under 2. verdenskrig, for pengeafpresning og var ansvarlig for hundredvis af dødsfald.

Videnskabsfolk begiver sig ud i vildmarken for at dræbe en anakonda, der formår at udvikle sig til to kæmpeslanger, efter forskere har udsat den for et forsøg.


Se alle nye film og tv-serier