Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix kan blive den eneste streaming- og tv-tjeneste i fremtiden

Netflix kan blive den eneste streaming- og tv-tjeneste i fremtiden

22/06/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har flere år været ude med riven efter traditionelt TV, som de mener er døende.

Fremtiden er film og serier over internettet, som man kan afspille når som helst og hvor som helst.

Derfor er det overraskende, at Netflix netop har indgået en aftale med den franske tv-station TF1 om at vise deres kanaler og indhold på streamingtjenesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det svarer til at TV2 eller TV3s programmer og live-tv vil kunne findes og ses på Netflix.

Det er det amerikanske medie Deadline, som skriver om den opsigtvækkende aftale.

– “Dette er et unikt samarbejde og det første af sin slags, der udnytter begge vores styrker – nemlig at give publikum både den bedste underholdning og den bedste måde at opdage nyt indhold på,” udtaler Greg Peters, co-CEO hos Netflix.

Det kunne tyde på at Netflix med aftalen, pønser på at blive en slags alt-i-en tjeneste for film, serier og programmer. Således at man ikke behøver andet end Netflix i fremtiden, hvis man gerne vil se noget på DR, TV2 eller Kanal 5.

LÆS OGSÅ:  Militærserien ‘SEAL Team’ kommer på Netflix Danmark

Man kan dog umiddelbart ikke forestille sig at en lignende aftale med f.eks. danske TV2 er lige om hjørnet da de som bekendt har stor succes med deres egen TV2 Play streamingtjeneste.

Det bliver dog spændende at se hvorledes eksperimentet i Frankrig udvikler sig og om det er den vej Netflix vil bevæge sig i fremtiden.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et dysfunktionelt hold af superskurke infiltrerer en afsides ø på en mission for at ødelægge et hemmeligt regeringseksperiment.

I instruktør Griffin Dunnes romantiske komedie er søstrene Sally og Gillian moderne hekse, hvis kærlighedsliv kompliceres af en usædvanlig forbandelse.

Denne dokumentar er spækket med trofæer og insider-viden og beskriver José Mourinhos ikoniske udvikling til en af verdens bedste fodboldtrænere i de absolutte topklubber.

Da en aftale med djævlen skal indfries, må den udødelige dr. Parnassus genforhandle aftalen for at redde sin datter og rette op på fejl fra sin fortid.


Se alle nye film og tv-serier