Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix klar med ny true crime; ‘The Innocent Man’

Netflix klar med ny true crime; ‘The Innocent Man’

25/11/2018 | Flixfilm

the innocent man netflix danmark true crime‘The Innocent Man’ er en ny original Netflix true-crime-serie i seks dele, der er baseret på krimi-romanen af John Grisham, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten den 14. december.

Serien er en såkaldt non-fiction docuserie, som fortæller historien om Ronald ‘Ron’ Keith Williamson fra Oklahoma, der fejlagtigt bliver dømt for voldtægt og mord på Debra Sue Carter i 1988. Han bliver dømt til døden, men 11 år efter på dødsgangen bliver han frifundet på baggrund af nye DNA-beviser og bliver løsladt i 1999.

The Innocent Man er instrueret af Clay Tweel (‘Finders Keepers’, ‘Gleason’, ‘Out of Omaha’) og inkluderer interviews med offerets venner og familie, beboere i Ada, advokater, journalister og andre involverede i de forskellige sager, samt blander nye optagelser med overbevisende arkivvideoer og arkivbilleder.

”Som filminstruktør synes jeg ofte, at de bedste historier er dem, vi fortæller os selv, men det der har overrasket mig, er til hvilken udstrækning den her ide formår at gå ind og sige noget vigtigt om retssystemet. Ved at gå tilbage og undersøge de her gamle sager på ny, håber jeg, at seerne vil kunne spotte de forskellige fordomme der er, og måske endda opdage deres egne,” siger Director Clay Tweel.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører trailer til 'Avatar: The Last Airbender' sæson 2

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dokumentar-serien ‘The Innocent Man’ er en gribende, overbevisende og ultimativt ligeså hjerteskærende som bogen er. Selvom jeg kender historien godt, såkan jeg ikke vente med at se den igen,” udtaler skaber og executive producer John Grisham.

Se ‘The Innocent Man’ på Netflix Danmark fra den 14. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Cliff og Cydney er nygifte og nyder den perfekte bryllupsrejse i Hawaii – indtil de møder et par faretruende vandrere.

23/05 Mickey 17

I et desperat forsøg på at slippe væk fra Jorden tager Mickey Barnes hyre som Undværlig til en rumkoloniseringsrejse, hvor han skal på risikable missioner – og må dø igen og igen.

22/05 Ladies First

En arrogant men karismatisk skørtejæger får vendt sin tilværelse med penge, magt og løse forhold på hovedet, da han vågner op i et parallelt univers domineret af kvinder.

22/05 Mating Season (Sæson 1)
(Sæson 1)

Fra de forskruede hjerner bag Big Mouth kommer denne vilde, animerede komedieserie for voksne om kærlighed, sex og forhold i dyreverdenen.


Se alle nye film og tv-serier