Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix klipper 22 minutter af Oscar-håbet ‘Bardo’

Netflix klipper 22 minutter af Oscar-håbet ‘Bardo’

29/10/2022 | Flixfilm

Netflix har store forventninger til ‘The Revenant’-skaberen Aljeandro G. Iñárritus næste film ‘Bardo, False Chronicle of a Handful of Truths’ aka ‘Bardo, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder’, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten i slutningen af 2022.

Instruktøren har tidligere blevet overdynget med roser for ‘Biutiful’ og ‘Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance)’, samt ikke mindst ‘The Revenant’ fra 2015 med Leonardo DiCaprio og Tom Hardy, der vandt 3 Oscars.

Men efter at filmen havde verdenspremiere på Venedig Film Festival i begyndelsen af september og fik en blandet modtagelse – mange skrev at den var hypnotiserende og poetisk, men også udmattende med sine over 3 timers spilletid – har Netflix beordret Aljeandro G. Iñárritus tilbage i klipperummet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er der nu blevet en 22 minutter kortere film ud af og ‘Bardo’ har således nu en spilletid på 2 timer og 32 minutter.

Se den nye trailer til filmen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  'The Diplomat' vender tilbage med sæson 5 på Netflix

Instruktøren udtaler til mediet Indiewire, at han selv så den for første gang i Venedig sammen med 2000 andre mennesker, og kunne se at enkelte scener ikke hang sammen og han derfor valgte at stramme historien.

‘Bardo’ er en episk, visuelt betagende og medrivende oplevelse centreret omkring Silverios Gama (Daniel Giménez Cacho) intime og rørende rejse.

Med Iñárritus imponerende Oscar-historie – han har selv vundet fire – vil filmen sandsynligvis være en af streamingtjenesten stærkeste kort ved næste Oscar-uddeling.

‘Bardo, False Chronicle of a Handful of Truths’ har premiere på Netflix Danmark fra den 16. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier