Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix køber komedien ‘Good Sex’ med Natalie Portman

Netflix køber komedien ‘Good Sex’ med Natalie Portman

05/03/2025 | Flixfilm

Netflix har haft den store pengepung fremme og købt de globale streamingrettigheder til den romantiske komediefilm ‘Good Sex’, som er skrevet og instrueres af Golden Globe-vinderen Lena Dunham (‘Girls’).

Filmen har Oscar-vinder Natalie Portman (‘Black Swan’) i hovedrollen.

Netflix har kæmpet om rettighederne imod Warner Bros, Amazon og Apple, men endte med at stå som vinderen, da streamingtjenesten angiveligt smed en check på omkring $55 millioner på bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver det amerikanske branchemedie Deadline.

‘Good Sex’ følger den succesfulde parterapeut Ally (Portman), som efter ti år i et dårligt forhold snart fylder 40 år og derfor tvinger hendes bedste veninde hende – modvilligt – tilbage i New Yorks kaotiske datingliv.

Ally bliver dog hurtigt splittet mellem to meget forskellige mænd: en ung, eventyrlysten hipster fra Brooklyn og den charmerende, succesfulde Alan i 50’erne fra Manhattan. Mens hun prøver at holde de to forhold adskilt, begynder hun at tvivle på, hvad hun egentlig vil. Kan hun finde ud af, hvem hun selv er, før hun mister dem begge.

LÆS OGSÅ:  Mordmysteriet ‘Det endelige problem’ kommer på Netflix

Filmen er endnu ikke optaget, og castingen af de to mænd er derfor fortsat igang.

Det er mindre end en måned siden, at Netflix kunne annoncere, at de havde indgået et eksklusivt samarbejde med filmskaber Lena Dunham, hvilket muligvis kan have påvirket streamingtjenesten til at står klar med den enorme check.

Der er ingen oplysninger om hvornår ‘Good Sex’ forventes at få premiere på Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/09 Habeas Corpus (Sæson 1)
(Sæson 1)

En berømt juraprofessor forsøger sammen med en gruppe studerende at bevise en dømt mands uskyld, men opdager, at hendes dygtigste elev har forbindelse til hendes fortid.

23/09 Wonkas guldbillet (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne unikke realitykonkurrence træder de heldige deltagere ind i Wonkas chokoladefabrik, hvor de møder uforudsigelige spil, prøver og fristelser.

23/09 British Rock

Englands rock- og punkscene i slutningen af 70’erne skildres live og gennem interviews med Sex Pistols, The Clash, The Police, The Jam, The Specials og flere.

Denne dokumentar med Slits, LiLiPUT, Siouxsie, Nina Hagen og Girlschool fortæller historien om 80’er-punken set fra en kvindelig vinkel.


Se alle nye film og tv-serier