Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » Netflix lancerer nye forældrekontrol-funktioner

Netflix lancerer nye forældrekontrol-funktioner

09/04/2020 | Flixfilm

Netflix lancerer nye forældrekontrol funktionerAlle familier er forskellige. Derfor investerer Netflix i en bred vifte af indhold fra hele verden til børn og familier – inklusive prisbelønnede animerede film som ‘Klaus’, serier som ‘Mægtige lille Bheem’ og interaktive serier som ‘Carmen Sandiego: At stjæle eller ikke at stjæle’.

Det er også derfor, Netflix giver forældre de værktøjer, de har brug for til at tage de rigtige beslutninger for deres familie.

Nu har streamingtjenesten opdateret og forbedret disse værktøjer baseret på den feedback, de har modtaget fra deres medlemmer gennem tiden.

De nye funktioner for forældrekontrol er;

Artiklen fortsætter under annoncen

● Beskytte individuelle profiler med pinkode, så børn ikke kan bruge dem.

● Skræddersy børns Netflix-oplevelse ved at frafiltrere titler, der ikke er passende for deres aldersgruppe. Disse filtre er forskellige fra land til land og er baseret på lokale anbefalinger for at gøre dem mere intuitive.

● Fjerne individuelle serier eller film fra en profil efter titel. Når dette filter bliver brugt, vil den eller de blokerede serier slet ikke blive vist under den pågældende profil.

LÆS OGSÅ   5 Netflix-film og serier du skal streame i marts

● Nemt se alle de indstillinger, hver enkelt profil har – under Profil og forældrekontrol i kontoindstillingerne.

● Se, hvad børn har set med den profil, der er blevet oprettet til dem.

● Slå automatisk afspilning af episoder fra i børneprofiler.

Alle kan nu tilføje disse nye og forbedrede værktøjer til deres profil ved at gå til kontoindstillingerne på deres mobil, tv eller anden webforbundne enhed.

Netflix har altid ment, at valg og kontrol er vigtigt for deres medlemmer – især for forældrene, og håber, at disse nye værktøjer vil gøre det muligt for forældre at træffe de rigtige valg for deres familie.



    Skriv kommentar