Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver Blockbuster-serie

Netflix laver Blockbuster-serie

21/11/2021 | Flixfilm

Blockbuster netflix

Netflix har kastet sig over et serie-projekt, som man må konstatere er lige i streamingtjenestens boldgade.

Der er ikke tale om en blockbuster-serie med underforstået de største stjerner eller en serie om den danske digitale udlejningstjeneste, som er ejet af TDC.

Det er nemlig en ny arbejdsplads-komedieserie, som foregår i verdens sidste filial til videoudlejningsbutikken Blockbuster, som i begyndelsen af 00’erne lå på alle gader og stræder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien bliver på i alt 10 episoder og skuespiller Randall Park (‘WandaVision’, ‘Aquaman’) er foreløbigt den eneste bekræftede skuespiller.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Det er et bemærkelsesværdigt serieprojekt tager historikken i betragtning. Netflix startede nemlig som en konkurrent til Blockbuster i 1997, som dengang var den største kæde overhovedet for udlejning af film og serier på fysiske medier, herunder VHS og DVD.

Selv Netflix fandt Blockbusters dominans truende og tilbød virksomheden efter få år at overtage Netflix for 50 millioner dollars. Blockbuster afviste dog tilbuddet om at overtage Netflix.

LÆS OGSÅ:  Nye film og serier på Netflix (Uge 16 – 2026)

Resten af historien er umiskendelig. Blockbuster gik senere konkurs og Netflix blev en af verdens største underholdningstjenester med en værdi på næsten 2000 milliarder kroner.

Netflix skriver i pressemeddelelse, at serien vil være tro mod Blockbuster-konceptet, da produktionen har fået lov til at bruge de originale Blockbuster-logoer, indretning og uniformer.

Der er ingen oplysninger om hvornår Blockbuster-serien får premiere på Netflix Danmark, men det formodes at det bliver i slutningen af 2022.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/04 The Staircase (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da han bliver anklaget for drabet på sin hustru, bliver en mand tvunget ud i en desperat kamp for frihed, mens medierne følger hvert skridt. Baseret på en sand historie.

Efter at være bakket ud af en duel og have mistet sin kæreste bygger fåreavleren Albert langsomt sin selvrespekt op med hjælp fra en gift kvinde.

19/04 Fight Club

Den søvnløse kontormand møder den rå rebel Tyler Durden, og sammen skaber de et brutalt undergrundssamfund bygget på slagsmål.

19/04 We Are All Trying Here (Sæson 1)
(Sæson 1)

En håbefuld instruktør rammer bunden efter 20 års jagt på sin debut – indtil han møder en overvældet producer, der hjælper ham med at genopdage sit selvværd.


Se alle nye film og tv-serier