Netflix laver tre nye sæsoner af OITNB
05/02/2016 | Flixfilm
4. sæson af den populære Netflix-serie får premiere den 17. juni, og sæson 5, 6, og 7 får vi at se i de kommende år. Det er samtidig bekræftet, at Jenji Kohan fortsætter som executive producer og showrunner på Orange is The New Black i sæson 5, 6 og 7.
Alle de nuværende skuespillere vil medvirke i alle de nye sæsoner og der er dermed dømt gensyn med alle fangerne, heriblandt Taylor Schilling, Uzo Aduba, Kate Mulgrew, Laura Prepon, Laverne Cox, Dascha Polanco, Danielle Brooks, Selenis Leyva, Samira Wiley, Taryn Manning og mange flere.
Netflix-serien Orange is The New Black har vist sig at være en sand succes siden første sæson af serien havde premiere på Netflix Danmark i 2013. Fanbasen er enorm, priserne vælter ind og serien er flere gange blevet omtalt som værende den mest succesfulde serie fra Netflix nogensinde. Den slår dermed andre kendte som House of Cards og Marco Polo.
Artiklen fortsætter under annoncen
Du kan se Orange is The New Black sæson 4 på Netflix Danmark fra d. 17. juni. Find de første tre sæsoner på streamingtjenesten i dag.






















