Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver ‘Wednesday’ sæson 3

Netflix laver ‘Wednesday’ sæson 3

23/07/2025 | Flixfilm

Netflix har netop officielt bekræftet, at den populære serie ‘Wednesday’ vender tilbage med en tredje sæson.

Det sker, selvom sæson 2 endnu ikke har haft premiere.

‘Wednesday’ sæson 2 udkommer i to dele – første del lander den 6. august, og anden del følger den 3. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien følger teenageren Wednesday Addams, som starter på kostskolen Nevermore – et sted fyldt med mystiske væsner, hemmeligheder og overnaturlige intriger.

Serien er inspireret af det klassiske Addams-familien-univers og blev hurtigt en kæmpe global succes, da den fik premiere i november 2022.

Ifølge Netflix er ‘Wednesday’ den mest sete engelsksprogede serie på tjenesten nogensinde – med over 252 millioner visninger på bare 91 dage. Serien nåede førstepladsen i hele 90 lande og passerede en milliard sete timer kun tre uger efter premieren. Første sæson lå desuden nummer ét globalt i seks uger i træk – en rekord blandt engelsksprogede serier.

Netflix har endnu ikke løftet sløret for hverken premieredato eller cast til sæson 3, men lover, at mere information er på vej.

Seriens skabere, Alfred Gough og Miles Millar, udtaler i forbindelse med annonceringen:

Artiklen fortsætter under annoncen

– “Det har været en mørk fornøjelse at se, hvordan Wednesday har tryllebundet publikum med sin tørre humor og skarpe replikker. Vi er begejstrede over, at hun vender tilbage til Nevermore i sæson 3, hvor hun vil dykke endnu længere ned i skolens mørke hemmeligheder – og ind i Addams-familiens krypt. Eller som Wednesday selv ville sige det: ‘Intet bringer familien tættere sammen end en vellykket gravåbning.’”

LÆS OGSÅ:  De 5 mest sete film på Netflix lige nu

Også Netflix’ indholdschef Bela Bajaria glæder sig over succesen:

– “Wednesday blev hurtigt vores mest populære engelsksprogede serie og satte samtidig sit præg på populærkulturen. Vi er meget stolte af Alfred Gough, Miles Millar, Tim Burton, Jenna Ortega og hele teamet bag serien. Og med sæson 2 lige om hjørnet, er det fantastisk at kunne bekræfte en tredje sæson.”

I begyndelsen af juli afslørede Netflix første trailer til den kommende sæson 2, som kan ses her.

Se ‘Wednesday‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra den 6. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier