Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-liveshow blev en katastrofe

Netflix-liveshow blev en katastrofe

17/04/2023 | Flixfilm

Forleden var der lagt op til den helt store gensynsfest med deltagerne fra fjerde sæson af datingprogrammet ‘Love is Blind’.

“The Reunion” skulle sendes live, men det gik ikke helt som forventet for streamingtjenesten.

Netflix har et ønske om at sende flere liveprogrammer og det gik da umiddelbart også gnidningsfrit da streamingtjenesten i sidste måned vist liveshowet ‘Chris Rock: Selective Outrage‘, men denne gang drillede teknikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Love is Blind: The Live Reunion’ var programsat til at begynde klokken 2 natten til mandag, men først måtte Netflix udskyde det 15 minutter, hvorefter showet begyndte, men medlemmerne havde problemer med at se det.

På internettet væltede det ind med reaktioner og frustrationer, og efter 90 minutter måtte Netflix indse at tingene gik skævt og udsendte en undskyldning, som kan ses nederst i artiklen.

– “Til alle jer, der blev sent oppe, stod tidligt op, brugte deres søndag eftermiddag… vi er utroligt kede af, at ‘Love is Blind: The Live Reunion’ ikke forløb, som vi havde planlagt,” lyder det i undskyldningen fra Netflix og fortsætter, “Vi optager nu programmet, og vi putte det på Netflix så hurtigt som det er menneskeligt muligt. Igen, tak og undskyld.”

Hele miseren endte dermed med at Netflix måtte optage programmet og gøre det tilgængelig på streamingtjenesten på “gammeldags maner”.

Programmet er endnu ikke blevet tilgængeligt, men det skulle være klar til streaming senere på dagen, mandag den 17. april.

LÆS OGSÅ:  U2 optræder til NFL-kamp på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Man har som Netflix-medlem altid været vant til at kunne streame film og serier når som helst og hvor som helst uden at skulle tænke over tid og sted, men Netflix forsøger at ændre dette med liveprogrammer.

Katastrofen med ‘Love is Blind: The Live Reunion’ er dermed et knæfald, da det skulle være med til at vise potentialet for den omlagte strategi.

‘Love is Blind’ er et populært datingshow fra USA, hvor singler, der gerne vil finde kærligheden og blive elsket for den, de er, vælger at gifte sig med en – uden nogensinde at have mødt personen.

Se ‘Love is Blind‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.


Se alle nye film og tv-serier