Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix løfter sløret for ‘Vaffel og Mochi’ med Michelle Obama

Netflix løfter sløret for ‘Vaffel og Mochi’ med Michelle Obama

09/02/2021 | Flixfilm

Michelle Obama netflix vaffel mochiDen tidligere førstedame Michelle Obama og hendes mand Barack er klar med deres første Netflix-serie, som har førstnævnte i hovedrollen som supermarkedsejer!

‘Vaffel og Mochi’ har eksklusiv premiere på Netflix den 16. marts.

Serien er et spændende initiativ til at få børn og voksne til at gå i køkkenet sammen for at lave mad og stifte bekendtskab med kulturer over hele kloden.

Se flere billeder fra ‘Vaffel og Mochi’ nederst i artiklen.

Der var engang to bedste venner ved navn Vaffel og Mochi, der boede dybt inde i Landet af Frossen Mad. De havde én fælles drøm: at blive kokke! Det eneste problem var, at alt, hvad de tilberedte, var lavet af is.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men da de to smagskammerater pludselig bliver ansat som de nyeste medarbejdere i et finurligt supermarked, er de klar til deres livs kulinariske eventyr. Med hjælp fra venlige, nye ansigter – som supermarkedsejeren fru Obama – og en magisk, flyvende indkøbskurv som deres guide drager Vaffel og Mochi ud på globale ingrediensmissioner og rejser til køkkener, restauranter, gårde og hjem over hele verden, hvor de tilbereder opskrifter med hverdagsingredienser sammen med kendte kokke, huskokke, børn og berømtheder.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Turning Point: The Bomb and the Cold War'

Om de plukker kartofler i Andesbjergene i Peru, prøvesmager krydderier i Italien eller laver Miso i Japan, udforsker disse nysgerrige opdagelsesrejsende madens vidundere og opdager, at hvert måltid er en mulighed for at få nye venner.

Om serien udtaler Michelle Obama, der producerer i selskab med Barack; “Jeg kunne ikke være mere begejstret for at være en del af det her vanvittigt morsomme, hjertevarmende og ganske simpelt magiske show – og det siger jeg altså ikke kun på grund af den magiske indkøbsvogn. Jeg ville ønske, at ‘Vaffel og Mochi’ eksisterede, da mine døtre voksede op, for det er præcis sådan et program, der er sjovt at se sammen som en familie.”

Alle 10 episoder af ‘Vaffel og Mochi’ har premiere på Netflix Danmark fra den 16. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

LTYV 112219 0752R220210111 6774 3jbc30

LTYV 112119 0730R20210111 6719 lehu42

LTYV 112219 0160R20210111 6695 3ork5k




2 kommentarer til Netflix løfter sløret for ‘Vaffel og Mochi’ med Michelle Obama

  1. Michael - kl. 06:31, 10-02-2021:

    Har serien dansk tale?

  2. Flixfilm - kl. 08:06, 10-02-2021:

    Hej Michael,

    Det melder historien på nuværende tidspunkt intet om, men det bliver højst sandsynligt muligt, at vælge dansk tale.

Skriv kommentar