Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix lukker fire komedieserier

Netflix lukker fire komedieserier

03/07/2021 | Flixfilm

CREW 103 Unit 00067RFra tid til anden trækker streamingtjenesten Netflix stikket på serier, som af forskellige årsager ikke lever op til forventningerne.

Det kan være p.g.a. manglende seertal, omkostninger til produktion eller lønninger til skuespillere.

Netflix afslører ikke altid årsagen, men streamingtjenesten har netop oplyst, at de har valgt at droppe fire komedieserier.

Der er tale om ‘The Crew‘, ‘Country Comfort‘, ‘Mr. Iglesias‘ og ‘Bonding‘.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Første sæson af ‘The Crew’ havde premiere den 15. februar med Kevin James (‘Kongen af Queens’) i hovedrollen som en NASCAR-teamleder, der skulle holde styr på det sammentømrede hold på værkstedet.

Flixfilm anmeldte ‘The Crew’ og vi var heller ikke helt oppe og ringe. Det blev ikke til mere end 2 stjerner fra vores hånd.

Netflix er dog ikke færdige med Kevin James, da de i samme ombærding kan afsløre, at der arbejdes på en ny sitcom med tv-stjernen.

‘Country Comfort’ om en håbefuld countrysanger, der begynder et nyt liv som barnepige for en flot enkemand og hans fem charmerende børn, havde premiere i marts.

LÆS OGSÅ:  Alle 61 afsnit af krimiserien ‘Unforgettable’ kommer på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien ‘Mr. Iglesias’ blev en større succes for Netflix, som har holdt liv i serien siden 2019, men nu er det altså slut efter 21 episoder om den hylemorsomme high school-lærer Gabriel Iglesias.

Den frække ‘Bonding’ om en studerende i New York, der arbejder som dominatrix om natten, har også måtte lade livet efter 2 sæsoner. Der kom seneste nye afsnit i januar 2021.

Selvom at Netflix har lukket alle ovenstående serier, så bør fans ikke være helt opgivende. Der er nemlig flere tidligere tilfælde hvor serier har fået nyt liv hos en anden streamingtjeneste. Hvorvidt det sker for dem her må tiden vise.

Serierne The Crew‘, ‘Country Comfort‘, ‘Mr. Iglesias‘ og ‘Bonding‘ kan fortsat streames på Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da general M. Bison bortfører en busfuld nødhjælpsarbejdere fra de Allierede Nationer for at kræve løsepenge, leder oberst William Guile en dristig redningsaktion.

05/10 Bastarden

I 1755 forsøger en tidligere dansk soldat at opdyrke heden i kongens navn, men han møder voldsom modstand fra en skrupelløs jordejer.

I denne dystre efterfølger gør almindelige borgere deres bedste for at overleve de årlige 12 timers frit lejde, hvor alle kriminelle handlinger må udføres.

Da en præsidentkandidat vil sætte en stopper for skikken med at tillade en enkelt voldelig nat hvert år, bliver hun gjort til skydeskive og må kæmpe for sit liv.


Se alle nye film og tv-serier