Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix lukker ‘Sex/Life’

Netflix lukker ‘Sex/Life’

08/04/2023 | Flixfilm

For lidt over en måned siden havde anden sæson af den amerikanske dramaserie ‘Sex/Life’ premiere på Netflix, men allerede nu kan streamingtjenesten afsløre, at de seneste afsnit også bliver de sidste.

Netflix har nemlig valgt, at lukke ‘Sex/Life’ og en tredje sæson er derfor ikke længere på tegnebrættet.

Det skriver flere amerikanske medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

I serien, der er inspireret af romanen ’44 Chapters About 4 Men’ af BB Easton, følger en kvinde hvis dristige seksuelle fortid kolliderer med hendes liv med mand og børn, da den bad boy-eks, hun ikke kan holde op med at tænke på, dukker op i hendes liv igen.

I følge Deadline udtaler n talsperson fra Netflix i forbindelse med aflysningen, at ‘Sex/Life’ sæson 2 havde en naturlig afslutning og mange af hovedpersonernes historier blev afsluttet på lykkelig vis. Med andre ord, fortæller Netflix, at man sagtens kan streame serien, som byder på en komplet historie selvom at den er blevet lukket.

LÆS OGSÅ:  'Ladies First': Ny Netflix-komedie med Sacha Baron Cohen og Rosamund Pike

De danske Netflix-medlemmer tabte interessen for ‘Sex/Life’ efter første sæson, som lå på streaminghitlisten i næsten en måned. Men da sæson 2 havde premiere den 2. marts, var det meget småt med opmærksomheden og serien kom ikke en gang ind på top 10 i Danmark.

Til trods for at serien nu er lukket, kan man naturligvis stadig streame den på Netflix og i mange år frem.

Se ‘Sex/Life‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Netflix lukker ‘Sex/Life’

  1. Emma - kl. 21:46, 14-01-2024:

    Jeg elsker, elsker serien og det er super lort der ikke kommer en sæson mere!🥺

Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/04 The Staircase (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da han bliver anklaget for drabet på sin hustru, bliver en mand tvunget ud i en desperat kamp for frihed, mens medierne følger hvert skridt. Baseret på en sand historie.

Efter at være bakket ud af en duel og have mistet sin kæreste bygger fåreavleren Albert langsomt sin selvrespekt op med hjælp fra en gift kvinde.

19/04 Fight Club

Den søvnløse kontormand møder den rå rebel Tyler Durden, og sammen skaber de et brutalt undergrundssamfund bygget på slagsmål.

19/04 We Are All Trying Here (Sæson 1)
(Sæson 1)

En håbefuld instruktør rammer bunden efter 20 års jagt på sin debut – indtil han møder en overvældet producer, der hjælper ham med at genopdage sit selvværd.


Se alle nye film og tv-serier